
Bæredygtigt tøj: Bæredygtige tøjmærker, du skal kende
Bæredygtigt tøj kan være en kategori, som er lidt svært at finde rundt i, da det kan være svært at vide, hvilke brands du skal gå efter, når du ønsker at shoppe bæredygtigt tøj. Udvalget er nemlig efterhånden blevet stort – og vi har derfor her samlet en række af vores grønne(re) favoritter.
AfTips til at købe bæredygtigt tøj
Et fornyet fokus på bæredygtighed har for alvor præget modeverdenen gennem den seneste tid, og bæredygtigt tøj var på dagsordenen hos mange brands og modehuse under både den københavnske og de internationale modeuger.
Der findes heldigvis mange måder, hvorpå du i dag kan gøre din garderobe mere bæredygtig. Du kan for eksempel skabe en capsule wardrobe for at mindske tøjspildet, eller du kan besøge en af Danmarks mange gode secondhand- og vintagebutikker, som giver gammelt tøj nyt liv.
Ønsker du at købe dit tøj fra ny, er der heldigvis også mange (mere) bæredygtige alternativer på hylderne i dag – og du behøver hverken at gå på kompromis med æstetik, pasform eller kvalitet.
Vi har herunder samlet en liste med vores favoritbrands, som skaber bæredygtigt tøj, og som du kan shoppe med lidt bedre samvittighed. Og husk, at du også med fordel kan læse vores artikel, som guider dig gennem 5 genveje til at købe mere bæredygtig mode.
Care by me: Socialt og miljømæssigt bæredygtigt tøj
Care by me har eksisteret siden 2012, men har på kort tid ekspanderet fra det europæiske marked til det asiatiske samt nord- og sydamerikanske. Ud over at være et mere miljøvenligt brand, har de også et stort fokus på social bæredygtighed, hvilket de understreger i deres slogan 'The new luxury has heart'. I Indien og Nepal, hvor en stor del af produktionen af det bæredygtige tøj foregår, sikrer Care by me, at medarbejderne arbejder under gode forhold, blandt andet når det gælder uddannelse, løn og menneskerettigheder. Derudover er det bæredygtige tøj kun lavet af økologisk bomuld, hvilket ikke kun gavner miljøet, men også de medarbejdere, der håndterer råmaterialerne, fordi de undgår giftige pesticider.
Læs mere om det bæredygtige tøj hos Carebyme.dk

CARE BY ME
Hættetrøje
2.500 kr.

CARE BY ME
Kjole med stropper
1.000 kr.

CARE BY ME
Grå cardigan
3.000 kr.

CARE BY ME
Brune bukser
1.000 kr.
Organic Basics: Bæredygtige basic styles
Bæredygtigt tøj er essensen for Organic Basics, der, som navnet antyder, skaber bæredygtige økologiske basics med fokus på simple styles såsom t-shirts, sweatshirts, undertøj og jeans. Organic Basics udvælger nøje alle deres materialer og bruger udelukkende naturlige, genanvendte og/eller bionedbrydelige tekstiler til deres bæredytige tøj for at mindske deres miljømæssige aftryk mest muligt. Mangler du en klassisk hvid t-shirt eller en fin kjole, der holder sæson efter sæson, så er Organic Basics det oplagte valg.
Læs mere om det bæredygtige tøj hos Organicbasics.com

FONNESBECH
Sort top
299 kr.

ORGANIC BASICS
Bh i økologisk bomuld
339 kr.

ORGANIC BASICS
Grå t-shirt
399 kr.

ORGANIC BASICS
Blå jeans
450 kr. (før: 899 kr.)
Artikel: Bæredygtigt tøj produceret lokalt
Det danske tøjbrand Artikel skaber bæredygtigt tøj ud fra en research-orienteret tilgang: Et stykke tøj er aldrig endeligt, men bliver konstant forbedret efter feedback fra kunderne for at sikre den længst mulige levetid og dermed det mindst mulige miljøaftryk. Langt det meste af Artikels produktion af bæredygtigt tøj foregår lokalt for at mindske transporten. Tøjbrandet har åbnet en butik på Gammel Kongevej i København, hvor du kan shoppe deres bæredygtige tøj, men også få repareret styles, du tidligere har købt hos dem for hermed at forlænge tøjets levetid.
Læs mere om det bæredygtige tøj hos Artikelkbh.dk

ARTIKEL
Beige nederdel
1.900 kr.

ARTIKEL
Blå jakke
3.550 kr.

ARTIKEL
Taske i uld
750 kr.

ARTIKEL
Beige frakke
4.550 kr.
Basic Apparel: Bæredygtigt tøj kendt fra ‘Løvens hule’
Du har måske allerede hørt om Basic Apparel – tøjbrandet medvirkede nemlig i TV2-programmet Løvens hule, hvor de fik programmets hidtil største investering af Jesper Buch. Det bæredygtige tøjbrand er stiftet af Camilla Balle, der startede virksomheden for ni år siden ud fra en passion om at producere bæredygtigt tøj. Ud over at producere bæredygtigt tøj, så arbejder Basic Apparel også tæt sammen med deres produktion i Tyrkiet for at sikre de bedst mulige arbejdsvilkår.
Læs mere om det bæredygtige tøj hos Basicapparel.dk

BASIC APPAREL
Blå skjorte
250 kr. (før: 500 kr.)

BASIC APPAREL
Slim fit-jeans
800 kr.

BASIC APPAREL
Denimnederdel
300 kr. (før: 600 kr.)

BASIC APPAREL
T-shirt i økologisk bomuld
200 kr. (før: 400 kr.)
(Di)vision: Bæredygtigt tøj af overskudsmaterialer
Søskendeparret Nanna og Simon Wick grundlagde for cirka tre år siden (Di)vision, der udelukkende producerer bæredygtigt tøj af deadstock overskudsmaterialer. Ud over at (Di)vision producerer bæredygtigt tøj, laver de også utroligt unikke items, eftersom alt deres bæredygtige tøj er lavet af overskudmaterialer – sommetider er der til 50 jakker, og andre gange måske kun til 10. Så ønsker du at få fingrene i noget af deres bæredygtige tøj, skal du være hurtig.
Læs mere om det bæredygtige tøj hos Di-vsn.com

(DI)VISION
Tofarvede bukser
1.450 kr.

(DI)VISION
Flerfarvet top
1.050 kr.

(DI)VISION
T-shirt med logo
600 kr.

(DI)VISION
Logokasket
400 kr.
Laøhle: Bæredygtige garderobefavoritter
Det danske tøjbrand Laøhle er stiftet af Anne Voigt og Katrine Noer, der startede virksomheden med et ønske om at skabe bæredygtige garderobefavoritter. Det er ikke kun at producere bæredygtigt tøj, der er vigtigt for de to kvinder, men også at skabe bæredygtigt tøj, der er af høj kvalitet, og som vil holde i mange år fremover. De bruger udelukkende rene produkter og ikke blandingsmaterialer, da det både er mere behageligt at have på, men også nemmere at genbruge.
Læs mere om det bæredygtige tøj hos Laoehle.com

LAØHLE
Maxikjole i hvid
1.000 kr.

LAØHLE
Bukser i lyseblå
800 kr.

LAØHLE
Sort strik
1.600 kr.

LAØHLE
Bluse i hvid
800 kr.
Aiayu: Bæredygtigt tøj med nordisk udtryk
Det bæredygtige tøjbrand Aiayu er særligt kendt for deres strik lavet af lamauld. Lamauld er blødt, varmt og hypoallergent, og da lamaer er såkaldte ‘gentle grazers’, er deres indvirkning på miljøet minimal i forhold til andre dyreproduktioner. Aiayu producerer mange forskellige former for bæredygtigt tøj i både uld og økologisk bomuld – deres strik lavet af lamauld bliver produceret på en WRAP-certificeret fabrik i Bolivia, hvor de renser og genbruger spildevand samt udelukkende anvender vedvarende energi. 98 procent af deres bæredygtige tøj er frit for syntetiske materialer, og for at sikre kvaliteten og samtidig passe på miljøet laver Aiayu kun to bæredygtige tøjkollektioner om året.
Læs mere om det bæredygtige tøj hos Aiayu.com

AIAYU
Kjole
1.295 kr.

AIAYU
Pyjamasskjorte
995 kr.

AIAYU
Toilettaske i uld
1.495 kr.

AIAYU
Bukser med striber
995 kr.