5 billeder, der beviser, at kjole og sneakers er et perfekt match

Kombinationen af feminin og sporty er kommet for at blive. Hvis du stadig mener, at kjoler bør parres med høje hæle, skal du se med her

Kjole og sneakers er et perfekt match
© Anna Stokland

Kjoler parret med sneakers er blevet en populær kombination verden over – og det er først og fremmest de danske kvinders praktiske tilgang til påklædning, der har banet vejen for dén tendens.

Kombinationen, som længe har domineret Danmarks gadebillede, kom for alvor ud over stepperne, da Chanel sendte modeller ned ad catwalken iført haute couture og sneakers ved modehusets SS14-show.

Og sammensætningen af kjole og sneakers er fortsat en favorit denne sommer, hvor du med fordel kan gå efter friske farver til både tøj og sko, og toppe looket af med et par sprælske strømper.

Her har vi samlet fem flotte beviser for, at kjoler og sneakers er et match made in heaven.