
5 ting, du skal vide om sko anno 2016
Få svar på, om høje hæle kun hører weekenden til, og om det virkelig kan betale sig at købe dyre designersko med disse 5 skobud
AfVi har spurgt en af landets førende skoudviklere, Martin Friis fra Notabene, om at give sine fem bud på skoetikette anno 2016, fordi han kender om nogen sko og er med egne ord ud af en rigtig skofamilie, der i 1936 startede skofabrikken Fransi A/S.
I 1997 grundlagde Martin Friis Notabene i et kælderlokale i det gamle museum Erotica på Købmagergade i København og fyldte butikken med excentriske design fra udenlandske designere. Siden begyndte han selv at designe sko, han flyttede butikken ind i Kronprinsensgade, og i dag udgør Notabene-skoene næsten hele butikkens assortiment.
Læs hans fem bud her, og bliv klogere på, hvorfor Martin Friis synes, at det er helt okay at have 20 par sko.
1. 10 centimeter er ikke kun til aftenbrug
“Der hersker en myte om, at kvinder kun kan gå med ti centimeter høje hæle til aftenbrug, eller når de for eksempel skal ud og drikke cocktails i weekenden. Men om skoen er god at gå i, kommer i høj grad an på, hvordan den er konstrueret, og særligt hvordan hælen ser ud. Hvis en hæl for eksempel sidder helt tilbage på skoen og går lige ned, så får man ikke fordelt vægten ordentligt, og så er skoen ikke rar at gå i.”
3. Du vil elske cowboystøvlen – igen
“Cowboystøvlen er tilbage. Vi har nok alle sammen gået i cowboystøvler på et eller andet tidspunkt i livet. Selv gik jeg meget med dem i gymnasiet i start-90’erne. Dengang var cowboystøvler præcis så ubehagelige, som den sko nu kan være: Helt stive og gnavende, og man kunne aldrig få dem af, når man kom fuld hjem fra byen om natten. Så mine forældre fandt mig tit sovende med cowboystøvlerne på.
De støvler, vi har lavet til Notabene nu, er ikke 70’er-inspirerede, men mere ovre i rock’n’roll-stilen. Og så har vi arbejdet i et halvt år på at udvikle en fleksibel og komfortabel sål, der er smeltet ind i skoen. Vores støvle sidder desuden til anklen, så det er ikke en støvle, man skal proppe bukserne ned i som en anden gummistøvle. Man kan for eksempel bruge den til en florlet kjole. Det er en ny måde at tænke cowboystøvlen ind i garderoben på, som, jeg tror, vil falde i rigtig god jord med det skandinaviske marked, fordi den stadig har det rå look, skandinaviske kvinder elsker.”
5. Det er okay at have 20 par sko
“Sko er med til at lagre gode minder. Af samme grund kan det være langt sværere at skille sig af med sko end med tøj, fordi skoene sætter mentale spor. Har man 20 par sko i skabet, er det nok kun to til tre stykker, man egentlig bruger til hverdag. Resten tager man bare ud en gang imellem eller bliver glad over at kigge på. I mine øjne er det præcis, som det skal være.
Mange mænd har det dog ikke sådan. De kan købe det samme velkendte par sko i årevis, og kan de ikke få lige den model, de nu er vant til, bliver de irriterede. Kvinder køber forskellige drømme på forskellige tidspunkter i livet, og de kan derfor have enormt mange par.”