6 streetstyle-tricks, du skal lære
Det koster ikke en formue at se smart ud denne sæson. Lad pengepungen blive i lommen, og miks dit tøj efter disse 6 tricks
AfSelvom vi er indehavere af propfyldte tøjskabe, sker det jævnligt, at vi bare ikke har noget at tage på.
I nødens stund kaster vi blikket mod gadens fashionistaer, der aldrig er blege for at sammensætte originale outfits.
Vi har gennemgået AW16-modeugernes bedste streetstyle, og fundet frem til seks nye trends, du bør skrive dig bag øret.
Gør dig klar til at mikse og matche ting, du allerede har i din garderobe, med inspiration fra den forgangne modesæsons streetstyle-darlings.

1. Briller
Store briller er atter blevet moderne. Bær dem både til hverdag og fest, gerne kombineret med statement-øreringe.

2. Kreativ denim
Denim er allerede her, der og allevegne, men nu er det blevet tid til at ryste posen; gå efter skæve pasformer og iøjnefaldende detaljer.

3. Klassisk trenchcoat
Der har altid været noget stilfuldt og elegant over en klassisk trenchcoat.
Denne sæson har modeflokken taget den velkendte frakke til sig, dog i en oversize version.

4. Hoodie
Vi har ikke vinket farvel til sweatshirten, men det er hættetrøjen, som har indtaget mode-førersædet i 2016.
Hvis du ikke allerede ejer en hoodie, kan du passende 'låne' fra en af mændene i dit liv – jo større, desto bedre.

5. Baret
Alpehue, baret, baskerhue. Kært barn har mange navne, og denne sæson er den franske hovedbeklædning crème de la crème blandt modefolket.
