7 stilsikre tips, du skal kende lige nu
Bliv guidet til en stribe simple tricks, der vil opgradere dit look fra almindeligt til cool
Af — 14. august 2017De simple ændringer
Vi har samlet de bedste stiltips, som gør det muligt for alle at opnå et cool look med få virkemidler.
Eksempelvis kan det at bære jakken over skuldrene, i stedet for at lukke den, gøre en kæmpe forskel. Og går du altid i sort tøj, skal du huske at vælge forskellige teksturer, der vil opgradere dit look fra anonymt til gennemført.
Se de syv bedste tricks her.

1. Jakken over skuldrene
En jakke kan blive meget tung at se på, og det er altid irriterende at have en stor lukket jakke på, som gør, at man ikke kan se din flotte styling under.
Hav derfor jakken hængende løst henover skuldrene, hvilket giver et cool og afslappet look.

2. Streetwear
Bruger du en oversize T-shirt eller sweatshirt over dine feminine kjoler, så skaber du ikke kun en spændende kontrast, men gør det også muligt at have de tyndere kjoler på, når vejret er køligt.

3. Den farvede taske
En sort, grå eller beige taske er anvendelig og klassisk. Men hvis dit tøj holder sig inden for samme neutrale farvepalet, vil det give et kæmpe løft til dit look at tilføje en farvestrålende taske.

4. Et tone-i-tone look
Nogle gange kan det simpleste trick give den mest kraftfulde effekt.
Sammensæt dit look af flere stykker tøj i den samme farveskala – trods ensartetheden er resultatet et interessant udtryk.

6. Det printede sæt
Printede sæt er en sikker vej til et stilfuldt udtryk – og så behøver du ikke bruge tid på at sammensætte elementer, der matcher.
Tilsæt enkle i samme accessories, da et printet sæt i sig selv er iøjnefaldende.

5. Sort-på-sort
Vælger du et sort-på-sort look handler det om at blande forskellige teksturer, da det giver et spændende og stilfuldt udtryk – de forskellige teksturer gør, at outfittet ikke synes kedeligt.

7. Den hvide skjorte
Uanset om du bruger den helt lukket eller åben med tøj under, er den hvide skjorte altid et stilsikkert hit.
Vælg gerne en oversize model, som giver endnu flere stylingmuligheder.
