8 oversized striktrøjer til din vintergarderobe

Den oversized strik har været vores bedste ven denne vinter. Hvis du ikke allerede ejer en (eller blot hungrer efter flere), forsyner vi dig her med bud på 8 strikkede skønheder til din vintergarderobe.

Marie Heyman

Marie Heyman

© @MarieHeyman

I disse tider hvor der spares på varmen, findes der intet bedre end at hoppe i en lækker oversized strik – her på redaktionen er det blevet en fast del af hverdagsgarderoben, og det er vi ikke alene om. Den oversized strik er ikke til at komme udenom – hverken i gadebilledet, på Instagram eller i butiksvinduerne.

Og der er flere gode grunde til, at den oversized strik spottes på gader og stræder - ikke nok med at du kan holde varmen i den store strik, så er den også nem at style. Kombiner din oversized strik med et par baggy jeans eller en mini skirt (med strømpebukser) og et par støvler.