8 komfortable og flotte skorts

Hvad bliver resultatet, hvis du kombinerer et par shorts med en kort nederdel? Svaret er selvfølgelig skorts, og det er et ideelt item, hvis du ønsker komfort og femininitet i dit outfit.

skortsteaser
© Anna Stokland

Du har måske lagt mærke til, at mini-nederdelen har været et meget populært item de sidste sæsoner, og du har måske også lagt mærke til, at de ikke altid er lige nemme at bære på grund af mini-længden, som godt kan føles en smule (for) afslørende. Hvis du er en af dem, der har afholdt dig fra at investere i en mini-nederdel på grund af mini-længden, så har vi her løsningen til dig; og det er selvfølgelig et par skorts.

Skorts kombinerer de praktiske elementer fra sports-tøj med Y2K-æstetikken og har opnået stigende popularitet over tid på grund af den ideelle balance mellem komfort og femininitet – og de har faktisk eksisteret i over 100 år.

Skorts blev opfundet tilbage fra 1890'erne af nødvendighed til kvinder, der cyklede, da bukser var en kontroversiel idé for kvinder på grund af buksens opfattede maskuline udseende og afsløring af benenes silhouet. Første gang skorts for alvor fik opmærksomhed i den store offentlighed var da tennisspilleren, Lili Alvarez, bar skorts under en tenniskamp. Udover at være en prominent tennisspiller, var Lili Alvarez desuden også talskvinde for ligestilling, og hun var den første kvindelige atlet i historien, der bar skorts.

Så hvis du ikke allerede har anskaffet dig et par skorts, giver vi dig her otte flotte muligheder.