Alle highstreetmærker har lavet en udgave af efterårets vamsede og bløde jakke

Har du allerede anskaffet dig en udgave? Eller har du mon en model liggende fra sidste år?

77058255_08_D5
© Mango

Har du bemærket, at en bamse-lignende jakke (igen) har sneget sig ind på de virtuelle hylder hos flere highstreetmærker?

Så er du ikke den eneste.

Igen i år er det nærmest ikke til at gennemgå jakke-kategorierne hos diverse webshops uden at få et glimt af minimum én udgave af den vamsede (og bamsede) jakke.

Teddybear-jakken har nemlig igen i år indtaget en uundgåelig plads i hjertet hos highstreetmærkerne. Og det lader til, at den også er gået direkte ind i hjerterne hos flere af os på den anden side af skærmen – en del af udgaverne er nemlig allerede udsolgte.

Jakken, som vi allerede så sidste vinter, er muligvis et af sæsonens hyggeligste stykker overtøj, hvormed den taler sig direkte ind i den komfortable tendens, der i allerhøjeste grad præger moden i 2020.

Vil du være med på den vamsede stil, behøver du som nævnt ikke lede længe. Der er en bred vifte af highstreetmærker, der kommer dig til undsætning med både korte og lange modeller.

Men før du lægger jakken i indkøbskurven, skal du være opmærksom på, at ikke alle udgaverne kan gøre det ud for en decideret vinterjakke, men mere er et item, der er velegnet til at varme lidt ekstra, når du er indendørs.

Nedenfor har vi fundet en række bud på jakken.