Anton Bruusgaards bedste investering

...er et par brune lædersandaler, som kan bruges helt ind i efteråret med de rette strømper.

IMG_9823
© @khantonbruusgaard

Når Anton Bruusgaard ikke befinder sig i Holly Golightly, hvor han til dagligt er ansat som butikschef, så står han i køkkenet og bager de smukkeste kager, som han deler på instagram under navnet @khantonbruusgaard.

Da vi spurgte Anton om, hvad hans bedste investering er, så gik der ikke lang tid, før vi fik et svar: Et par brune fisherman lædersandaler fra Church's.

"De minder mig om min barndom - perfekte om sommeren og ellers før/efter med et par uldstrømper i. De er især smukke, når de er nypudset."

Vi har fundet tre par lækre uldsokker, så du kan fortsætte med at bruge dine favorit-sandaler langt ind i efteråret.