Brudesko til forskellige typer af bryllupper

Brudeskoene er næsten lige så vigtige som brudekjolen - men skal de være lave, flade, hvide, blå, sølv, høje eller med glimmer? Vi guider her til at finde dit livs (måske) vigtigste sko.

© Getty Images

Brudekjolen er måske allerede fundet, men hvordan finder man de perfekte sko til den perfekte kjole? Vi guider nedenfor til alle typer af brudesko – og listen byder også på budgetvenlige brudesko, som stadig vil få dig til at ligne en million på din helt særlige dag.

Hælen på din brudesko - høje, lave eller flade brudesko?

Du vil helt sikkert gerne gøre lidt ekstra ud af dig selv på din bryllupsdag, og måske du tænker, at den eneste mulighed derfor er høje hæle. Men hvis du ikke føler dig sikker i høje hæle, findes der heldigvis et hav af flotte flade sko som loafers, ballerinaer og enkelte sneakers, som du sagtens kan anvende som et fint par brudesko. Ønsker du sko med høje hæle, kan du også gå efter en brudesko med lav hæl, for eksempel et par slingbacks med lav hæl. Ønsker du derimod et romantisk og ultrafeminint look, kan du gå efter pumps eller sandaler med høje hæle.

Traditionelle eller anderledes sko til dit bryllup?

Vil du gerne holde dit look i den klassiske brudestil, eller ønsker du at give det et anderledes pift? Så kan du lege lidt med brudeskoene. Ønsker du et klassisk look, er hvid, sølv eller elfenbensfarvet en oplagt mulighed. Men du kan også gå all in på et par lidt mere atypiske brudesko, ved at vælge et par støvler eller sneakers - eller brudesko med fjer, farver eller perler.

Butikker med brudesko i København, Århus og andre storbyer

Hvis du vil prøve brudeskoene, inden du køber dem, kan du med fordel kigge hos de forretninger, der sælger brudekjoler og andet bryllupstilbehør. Det kan være en god ide at prøve skoene til din brudekjole, så du ved, at de passer sammen. I København kan du besøge Copenhagen Bridal på Vester Farimagsgade, men du kan også gå på jagt efter et par smukke brudesko i for eksempel Illum.

I Hørlyck og Ottoline Sko i Århus kan du finde et bredt udvalg af klassiske brudesko, og i Odense kan du slå et smut forbi Lilly. Du kan selvfølgelig også besøge Panayotis i Vejle, som udover sko har Danmarks største udvalg af brudekjoler.

Brudesko med høj hæl

Brudesko med lav hæl

Brudesko på budget

Atypisk brudesko

Flade brudesko