Chefredaktørens favorit: Et stykke med bar hud

Costumes chefredaktør drømmer om et sexet stykke festtøj, der ikke nødvendigvis indebærer, at du skal skrue dig ned i en ålestram kjole eller top, der kan gøre bevægelse - og indtagelse af mad og drikkevarer for den sags skyld - en smule anstrengende.

camilla frank
© camilla frank

Festtøj behøver hverken at være stramt eller stort set ikke eksisterende (læs microkort eller ultra nedringet) for at være sexet. Tværtimod kan det være meget mere delikat, hvis vi nøjes med at blotte et lille stykke hud eller tre.

Jeg skal til min næste julefrokost på fredag, og det må meget gerne være iført en af disse skønne kjoler, der alle er behagelige og med fint udførte cut out detaljer. I øvrigt en tendens der holder langt ind i foråret og sommeren.

...pssstt. Bemærk i øvrigt den ultra dygtige danske designer Amalie Røge Hoves skønne - og luftige - strikkjole: Hun er netop blevet nomineret til den prestigefyldte internationale Woolmark designpris med sit mærke A. Roege Hove. Vi krydser fingre for, at hun vinder.