Danmarks bedste sneakersbutikker
De er komfortable, hurtige og smarte. Det er med god grund, at danske piger er vilde med sneakers, og Costume guider til landets bedste forhandlere
AfHer skal du shoppe sneakers
Indrømmet – vi er vilde med sneakers. Både topdesignere og sportsmærker spytter seje modeller ud som aldrig før, og det behagelige fodtøj gør sig godt til alt fra skinnyjeans til festkjoler.
Danmark har et bredt udvalg af suveræne sneakersforhandlere, og vi har fundet frem til de otte bedste butikker.
Psst … Er du mere til luksusbutikker? Her er en stribe luksuriøse shoppeoplevelser

Shoe Chapter
Skal du shoppe sneakers i Smilets By, så slå vejen forbi Shoe Chapter.
Butikken fører en spændende blanding af kendte mærker som Adidas, Reebok, Vans og Asics, samt mere ukendte sneakerbrands, såsom Onitsuka Tiger og Karhu.
Adresse: Badstuegade 18, 8000 Århus C.

Naked
Den københavnske butik Naked har gjort det til deres mission at levere sneakers til kvinder.
Det har resulteret to butikker med hver deres bugnende sortiment, som både byder på velkendte modeller, samt unikke samarbejder med mærket Reebok.
Adresse: Klosterstræde 10, 1157 København K og Pilestræde 46, 1112 København K.

Støy
Støy er en af landets bedste butikker, der både er kendt for et glimrende udvalg af tøj og sneakers.
Sortimentet af sko udgøres af tidens mest aktuelle modeller fra både sportsmærker som Nike og Adidas samt modebrands, såsom Acne Studios.
Adresse: Store Torv 4, 8000 Århus C.

Dr. Adams
Dr. Adams har efterhånden mange år på bagen, men butikken er ikke blevet mindre aktuel, siden den slog dørene op i 1994.
Ejerne ved, hvad der rører sig i modebilledet, og deres butik byder på et nøje kurateret udvalg af sæsonens mest aktuelle sneakers fra mærker som Nike, Adidas og Converses samarbejde med Comme des Garçons.
Adresse: Pogestræde 24-28, 5000 Odense C.

Foot Locker
Hvis du leder efter landets største udvalg, skal du gå efter Foot Locker på Amagertorv, da butikken ligger inde med godt 1.000 forskellige sneaker-modeller.
Udover kendinge fra Puma og Adidas, har butikskæden et eksklusivt samarbejde med Nike, som producerer særlige modeller udelukkende til Foot Lockers forretninger.
Adresse: Amagertorv 11, 1160 København K.

Rezet Store
Københavnske Rezet forhandler mærker som Vans, New Balance, Nike, Reebok og Adidas – fortrinsvist til mænd, men der er også masser af modeller til kvinder.
Rezet-drengene har desuden sørget for et godt udvalg af kasketter og streetwear. Stemningen er afslappet og interiøret er drengenes eget design.
Adresse: Rådhusstræde 7, 1466 København K.

Rezet II
Den 12. december åbner den københavnske sneakershop også en butik i Århus, hvor sortimentet utvivlsomt vil være lige så velassorteret.
Adresse: Søndergade 70, Århus C.

Storm
I en afKøbenhavns bedste luksusbutikker, finder du også et solidt udvalg af sneakers.
Butikkens sortiment er nøje udvalgt, og byder både på favoritter fra Adidas Originals, samt mere eksklusive modeller, såsom Raf Simons’ samarbejde med Adidas, Kanye Wests’ Yeezy-sneakers og Y3.
Adresse: Store Regnegade 1, 1110 København K.
