De bedste jeans til din kropstype
Har du også svært ved at finde rundt i jeansjunglen? Få hjælp til at matche din kropstype med den ideelle jeansmodel her
AfEr du også en jeanspige? Ja, ikke? Så kender du sikkert til den evige søgen efter de helt rigtige jeans.
Det kan nemlig være lidt af en jungle at finde et par jeans blandt de mange modeller – boyfriend, girlfriend, bootcut, kick flare, cropped, lige ben og slim fit.
Derfor har vi sammensat en guide til dig, som parrer kropstyper med deres ideelle jeansmatch.
Find dit næste denimkøb herunder.

Timeglas
De perfekte jeans: En høj talje med slim fit Gå efter en jeansmodel uden for meget stretch med en høj talje, for at lede opmærksomheden hen på den smalleste del af kroppen, nemlig taljen.
Frame Denim hos Net-a-porter.com ca. 1.978 kr. // H&M 399 kr.

Kurvet
De perfekte jeans: 70'er kick flare
Gå efter en jeansmodel med kick flare, der klæder de fleste kropstyper, men er særligt flatterende til kvinder med kurver.
Buksernes svaj bør begynde omkring knæet.
Stella McCartney hos Net-a-porter.com ca. 2.418 kr. //Mos Mosh hos Boozt.com 799 kr.

Drenget
De perfekte jeans: Vintage-cut med høj talje
Gå efter en jeansmodel med et vintage-cut og høj talje, som bliver smallere ved anklerne, for at give mere form til den drengede figur.

Pæreformet
De perfekte jeans: Mørk vask med kick flare
Gå efter en jeans model med kick flare, der går godt til kurvede hofter. Vælg også en mørkere vask.
Zara 299 kr. // Victoria Beckham hos Net-a-porter.com ca. 1.971 kr.

Petite
De perfekte jeans: Cropped med lige ben Gå efter en jeansmodel, der er cropped, så de slutter over anklen, og med lige ben.

Lang og høj
De perfekte jeans: Cropped med kick flare Lange ben kan stort set bære alle jeansmodeller, men gå efter par cool cropped jeans med diskret kick flare, som hitter i modebilledet i øjeblikket.
Saint Laurent hos Farfetch.com 3.954 kr.// & Other Stories 560 kr.
