
De nye stjerner på Instagram er børn
Instagram er ikke kun en lukrativ forretning for bloggere og supermodeller, da børn helt ned til fire år har kronede dage på det sociale medie
Af — 11. september 2016De fleste har nok opdaget, at Instagram er en lukrativ forretning for modebloggere og stilikoner, som kan tjene meget store summer ved at dele et enkelt sponsoreret billede.
Men nu viser det sig, at du ikke engang behøver at være voksen for at være en såkaldt influencer. Børn helt ned til treårsalderen er begyndt at regere på Instagram-scenen med billeder af deres tøj, der dagligt fanger flere tusinde følgeres opmærksomhed.
Psst ... Er du heller ikke god på billeder? Med disse 10 tips kan alle lære at blive fotogene
En af de største børnestjerner på Instagram er fireårige Zooey Miyoshi, hvis mor startede Instagram-profilen @zooeyinthecity, da Zoey knapt var fyldt tre år.
I starten var der ingen økonomisk gevinst ved Zooeys profil, men da den nåede omkring 10.000 følgere, begyndte Zooeys mor at opkræve penge fra de repræsenterede brands på billederne.
Om fortjenesten fortæller Mai Nguyen Mioshi, at det højeste beløb, de er blevet betalt, er omkring 4.000 kroner, for halvanden times arbejde, men at en normalt Instagram-post ligger på 1.000 til 2.000 kroner.
Hun fortæller videre, at: “Zooey er blevet ret professionel og er rigtig god til at posere til et photoshoot i et studie, så hun får altid de gode billeder i kassen ret hurtigt.”