
De største modefejl, du begår uden at tænke over det
Fra at følge moden slavisk til den helt forkerte bh. Vi har samlet de mest almindelige stilfejl, som alle nemt kan rette op på
AfSelv de bedste af os er tilbøjelige til at begå en stilfejl i ny og næ. Modeglade piger har eksempelvis tendens til at gå i for små sko (sample sale-effekten), eller bruge den forkerte bh til et outfit.
Derfor har vi samlet de mest almindelige modefejl, kvinder begår herunder.
Skipper skrædderen
Hvis du har investeret i et stykke tøj, som ikke sidder helt rigtigt, så sæt lidt tid af til at besøge en skrædder. Selv de mindste justeringer kan gøre underværker, og få dig til at fremstå mere velklædt.
For meget af det gode
Når outfittet trænger til et ansigtsløft, tyer de fleste til accessories – men sørg for at holde lidt igen. For mange accessories virker overvældende, og din stil bør ikke lide under en overflod af tilbehør, der peger i hver sin retning.
Rigtigt tøj – forkert sæson
Det er ikke svært at glemme, når det er sommer i Danmark, men det ser en smule tåbeligt ud at rende rundt i pelsfrakke midt på året.