De største stilikoner fra film
Fra Audrey Hepburn som Holly Golightly i Breakfast at Tiffany's til Carrie Bradshaw i Sex and the City. Vi giver dig filmhistoriens største stilikoner
AfFashion & film
Fashion og film – det er måske en af vores yndlingskombinationer. Derfor har vi også allerede set samtlige gode modedokumentarer og sukket over de største fashion moments på film.
Se med her, hvor vi giver dig de seks største modekarakterer fra film, der bliver ved med at inspirere os.

Margot fra The Royal Tenenbaums
Alt med filminstruktøren Wes Anderson er fantastisk – og The Royal Tenenbaums er ingen undtagelse. Med Gwyneth Paltrow i hovedrollen som Margot Tenenbaum, familien Tenenbaums adopterede datter, er det en fantastisk flot film.
Selvom Margot er en lukket bog, taler hendes outfit for sig selv. Hendes stribede Lacoste-tenniskjole og den ikoniske, store pels gør hende til en af vores favorit fashion-karakterer.

Holly Golightly fra Breakfast at Tiffany's
Der har muligvis ikke været en filmkarakter hverken før eller siden med bedre stil end Holly Golightly. Hendes signaturlook, der består af den lille sort kjole med glamourøse smykker og overdimensionerede solbriller, er fuldstændig tidløs.
Det var i øvrigt Givenchy, der designede Audrey Hepburns ikoniske, lille sorte kjole til hendes rolle som Holly Golighty. Den blev senere solgt til velgørenhed for over 6 millioner kroner.

Miranda Priestly i The Devil Wears Prada
Det er klart, at hvis man skal spille en rolle, der er inspireret af Anna Wintour, skal man have en fabelagtig garderobe – men der er næppe mange, der kan bære det som Meryl Streep.
Der var tøj for over 7 millioner kroner i filmen, men eftersom budgettet ikke var så stort, var det meste af det lånt. Det tøj, som faktisk blev købt, blev senere solgt og doneret til velgørenhed.
Hendes assistent, Andrea Sachs (spillet af Anne Hathaway), kommer selvfølgelig også pænt efter det senere i filmen – og Mirandas personlige assistent, Emilys (spillet af Emily Blunt) garderobe er næsten kun bestående af Vivenne Westwood.
Psst ... Se de bedste øjeblikke fra The Devil Wears Prada her

Annie Hall fra Annie Hall
Diane Keaton spiller rollen som Annie Hall i den Oscar-vindende film, Annie Hall, fra 1977.
Keaton krævede ikke at få nogen stylist på, og Annies look er derfor Diane Keatons helt eget værk. Hun viser aldrig noget hud fra hagen og ned – og det fungerer overraskende godt.
Det herreinspirerede look med slips og ofte hat gav genlyd i resten af modeverdenen, og er stadig en inspiration for mange i dag.

Charlotte fra A Single Man
En film instrueret af en designer og stilikon vil uundgåeligt udvikle nye stilikoner i sine karakterer. Tom Fords A Single Man er med Julianne Moore i hovedrollen, der spiller Charley – en britte i Los Angeles i løbet af 60'erne.
Det er klart, at Tom Ford viser en bestemt stil gennem sine kostumer, udnyttede at bruge sine egne designs og bragte dem i live gennem sine karakterer.
Charleys garderobe indeholder voluminøse smykker, geometriske udskæringer – og en cigaret, der aldrig forlader hendes hånd.

Carrie Bradshaw fra Sex and the City
Carrie fra en af vores all time favorit-serier, og senere filmen, Sex and the City: The movie, er selvfølgelig ikke til at komme udenom på denne liste, hvor der blev brugt mere end 300 forskellige items til filmen – og hun er en af dem i verden, vi allerhelst ville bytte garderobe med.
Filmens stylist, Patricia Fields, har udtalt, at hun forsøgte at kombinere high fashion med hverdagsmode. Hun forsøgte desuden at sætte sig ud over de nyeste modetrends og fokusere på karakternes stilmæssige udvikling.
Psst ... Vidste du, at hver eneste historie fra SATC var sand?
