
De største tendenser fra modeugen
Du har nok bemærket, at den københavnske modeuge netop er løbet at stablen – og en perlerække af vores yndlingsdesignere har præsenteret deres bud på moden til det kommende efterår. Her er en hurtig opsummering af de vigtigste tendenser – som du allerede kan bruge nu.
AfI den forløbne uge har alle de danske darlings vist deres Autumn Winter 2023-kollektioner frem ved Copenhagen Fashion Week – som også tiltrækker brands fra en række andre lande. Costumes redaktion har naturligvis været på pletten! Vi har set shows og præsentationer, vi har været til events og i showrooms – og vi har været backstage for at tale med de vigtigste designere om deres nye kollektioner, som du kan se videoklip fra lige her. Vi har gjort vores research, og her kommer en hurtig introduktion til nogle af efterårets vigtigste tendenser (som du allerede kan få glæde af nu).
Ny minimalisme
Det clean og minimale "Scandi-look" har fået et kæmpe comeback i en ny raffineret version, hvor lækre underspillede detaljer gør klassiske pieces relevante på en ny måde. Mark Kenly Domino Tan høstede stor (international) ros og er en af de stærkeste eksponenter for en tilgang til mode, der handler mere om kvalitet og holdbarhed end noget andet. Men både Skall Studio, The Garment, Lovechild 1979 og især det lækre ungarske brand Aeron skriver sig også ind i den strømning.

Aeron

Holzweiler

Lovechild 1979

TG Botanical

Baum und Pferdgarten

Helmstedt

Opéra Sport

Stine Goya