Denne kjole til 350 kroner kan bruges til både hverdag og fest

Den er feminin, elegant, brugbar og har de populære pufærmer. Og så kan den bruges til de fleste anledninger.

hmgoepprod3
© H&M

H&M har gjort det igen. Med denne fine og feminine kjole understreger highstreetmærket, at de formår at skabe brugbare items med et eksklusivt udtryk til en budgetvenlig pris.

Kjolen henter inspiration fra 50'er og 60'ernes babydoll look, der særligt med Cecilie Bahnsen er blevet vækket til live igen. Og også H&M forstår, at det feminine udtryk samt den volumniøse silhuet og løse pasform er tiltalende.

Vi er særligt vilde med kjolens detaljerigdom i form af den dybe rygudskæring og ikke mindst de populære pufærmer, som vi ser hos både danske og internationale designere. Derfor tror vi også på, at kjolen vil falde i god jord hos mange.

Kjolen, der både fås i sort og i beige, har et anvendeligt, komfortabelt og ikke mindst elegant design, der gør den brugbar hele sommeren (og resten af året med et par strømpebukser) til såvel hverdag som til fest.

Mens du nemt kan style den med sneakers eller et par Havaianas for et casual og afslappet udtryk, kan du med fordel tilføre et par lange støvler eller fine sommersandaler med hæl for et mere festligt look.

Nedenfor kan du shoppe kjolen, som muligvis kommer til at hænge på dig hele sommeren.

H&M 399 kr.

© H&M