© Anna Stokland

Derfor bruger du alle dine penge på én taske

Drømmer du om at spendere hele opsparingen på en designertaske, eller har du allerede gjort det? Find ud af, hvorfor du hungrer efter designeritems

De store modebrands' vinduer bugner med luksuriøse tasker. Fra Céline, Hermès, Louis Vuitton og Prada – om de er klassiske i sort kernelæder eller præget af tidens trends, så er der med garanti en kvinde, der er klar på at bruge flere måneders løn for at kunne smide den over skulderen.

Men hvorfor er så mange kvinder villige til at smide enorme beløb efter ét enkelt luksusitem? For at få svar på det spørgsmål, har vi kontaktet professor og lektor Richard Jones, forsker i brand management ved Copenhagen Business School.

Mode som identitet

Mange af vores modekøb er langt fra altid rationelle. Vi kan for eksempel altid finde gode grunde til at købe (endnu) et par sorte støvler, selvom skabet i forvejen er ved at eksplodere af lignende par.

Men hvordan retfærdiggør vi de ekstremt dyre og til tider irrationelle køb af luksusitems?

“Køb af designertasker er et spørgsmål om identitet. Traditionelt har vi associeret det med status og hierarki, men med stigende adgang til luksusvarer, vores betalingsevne qua stigende velfærd, og evne til at udstille disse varer via de sociale medier, er luksusbrands blevet populært blandt især de unge,” udtaler Richard Jones, og fortsætter:

“For de velstillede kan det være et spørgsmål om at signalere kvalitetsbevidsthed, status og velværd – alt sammen for at bekræfte deres identitet som succesfulde personer. For mindre velstillede kan det være søgningen efter det samme, men vi ser også en tendens til at bruge disse luksusvarer til at signalere gruppeidentitet. Det er ikke så meget hvad tasken er, men hvad den symboliserer.”

Så selvom tasken måske ikke opfylder et højere praktisk formål, har den stor betydning for vores forståelse af vores identitet, og hvordan vi gerne vil opfattes af andre. Især vores tilhørsforhold til en bestemt gruppe er vigtigt:

“Tasken er et udtryk for medlemsskab af en social gruppe: et identifikationssignal. Det kan være mellemklassen i Hørsholm eller kommende statsministre i Ishøj. Selv om indkomsten er meget forskellig, fungerer tasken som en markør for gruppen og gruppeidentitet,” forklarer Richard Jones.

Chanel taske
© Anna Stokland

Designertasken som statussymbol

Designertasken har opnået en helt særligt status hos stilfulde kvinder over de sidste årtier, hvilket fik den tidligere chefredaktør af det britiske Vogue, Alexandra Shulman, til tasterne for at skrive en klumme om nutidens luksusforbruger, håndtaskens status og symbolik.

Ifølge Shulmans klumme på Business Of Fashion er fremkomsten af designertasken et relativt nyt fænomen i modens historie. Det var ifølge Shulman først i starten af år 2000, at den eksklusive taske fik den status, som den har i dag. Tænk for eksempel på den ikoniske scene i Sex and the City, hvor Samantha forarges over ventelisten på en Birkin-taske. Svaret fra Hermès-ekspedienten har siden givet genklang:

“Det er ikke bare en taske, det er en Birkin.”

Stilfulde kvinders villighed til at smide enorme beløb efter sæsonens store it-taske, motiverer konstant designerne til at skabe den næste ikoniske taske, som kan få en plads i historiebøgerne sammen med klassikere som Hermès’ Birkin, Chanels 2.55 og Mulberrys Bayswater.

Grunden til, at kvinder glædeligt betaler de høje priser, skyldes ifølge Shulman, at designertasken udfylder en langt større rolle end dens praktiske formål, som hun skriver:

“Kvinder er klar til at smide betydelige summer efter et item, der ikke kan gøre mere end en plastikpose fra supermarkedet.”

© Anna Stokland

Branding og eksklusivitet

På grund af nutidens velfærd, er det blevet muligt for en langt større del af befolkningen at købe de eftertragtede luksuriøse items, der førhen kun var forbeholdt den øverste sociale klasse. Ifølge Jones er det en udvikling, som luksusbrands modarbejder:

“Generelt har luksusbrands kæmpet imod denne tendens for at prøve at bevare deres eksklusivitet. De har blandt andet indsnævret deres kollektioner til dyre prisklasser i et forsøg på at bruge pris som barriere, og regulerer tilgængeligheden af deres brands på markedet ved at begrænse de steder, man kan købe dem,” forklarer Jones.

Nutidens sociale medier har dog gjort det svært for modehusene at bevare eksklusiviteten. Jones forklarer, at de sociale mediers indtog i hverdagen, og især Instagram, har skabt et nyt fænomen, hvor de dyre tasker postes af forbrugerne, der belønnes med likes.

Det gør, at tasken udstilles på det sociale medie for en målgruppe, der ikke længere kan kontrolleres af brandet. De dyre items virker derfor mere tilgængelige, end da de kun blev markedsført på traditionel vis i dyre modemagasiner.

© Romina Introini

Fra praktisk genstand til pynt

Ifølge Shulman havde den praktisk håndtaske stor betydning for kvinder efter første verdenskrig:

“Håndtasken var en stor del af de ændringer, der kom i kølvandet på første verdenskrig og den stigende frigørelse af kvinder, hvor det at bære en taske blev symbol på selvstændighed. Kvinder havde deres egne kontanter og bankkonti, nøgler til deres egne ejendomme og hjem – og de ville have hele verden til at vide det.”

Siden da har taskens format, størrelse og betydning ændret sig flere gange. Fra efterkrigstidens praktiske taske, til eksklusive og ikoniske håndtasker som Chanel 2.55, og sæsonens populære miniaturetasker. Funktionaliteten spiller ikke længere den afgørende rolle, men det gør derimod den status og identitetsdannelse, som de dyre designertasker repræsenterer.

Både Jones og Shulman pointerer, at det at eje en designertaske er et statement, frem for en praktisk nødvendighed. Selvom det langt fra er alle, der har midlerne til at rive designertasker ned fra hylderne, så drømmer de fleste stadig om at få fingrene i det eksklusive item en dag. For som Hermés-ekspedienten forklarer til Samantha i Sex and the City, så er det langt mere end blot en taske.

ALT DET, DU IKKE MÅ GÅ GLIP AF