Derfor er Chanels logo sort

Du hører om dem hvert halve år – sæsonens farver. Nu er det lyserød. Nu er det mørkegrøn. Sæsonerne skifter, og det gør de farver, der dominerer modebilledet også.

Modefarverne afspejler vores verden og samfund, og det er ikke tilfældigt, at blå og denim længe har været populære – de refererer til de seneste par års fokus på verdenshavene, miljøet og naturen. Orange er også ret stor dette forår, en mindfulness-farve, buddhisternes farve, der siger noget om vores behov for at koble af fra stress og det konstant kørende digitale liv.

Men vi lever ret usædvanligt i en tid uden én helt stor, enevældig modefarve. Alle farver går i princippet an, fordi vores tid er udefinérbar.

“Det er en forvirret tid, vi lever i, med masser af kriser og krige. Alle brikker er smidt op i luften, og de er ikke faldet ned endnu. Så der er ikke en eller to bestemte modefarver lige nu, der beskriver samfundet, som der har været tidligere,” siger Lene Bjerregaard, Danmarks førende farveekspert, der er uddannet arkitekt og har arbejdet professionelt med farvelære og farvepsykologi i mere end 30 år.

Engang var det nemmere at tyde forbindelsen mellem farverne og samfundet. I 60’erne var farverne glade – et udtryk for den nyfundne frihed, glæde og liv, the summer of love, hippietidens begyndelse. Årtiet efter gjorde oliekrisen pengene små og farverne brune og mørke.

Senest var en af 00’ernes store farver violet – en spirituel og mystisk farve, der afspejlede en mere åndelig tid efter de materialistiske 90’ere.

Alle har et farvebehov

Det er ikke kun moden, der afgør, hvad vi vælger at tage på eller omgiver os med rent farvemæssigt. Vi bliver tiltrukket af tøj og ting i den farve, vi har brug for at blive stimuleret af, og alle farver udsender hver deres signal. Tager vi en brun sweater på, har vi brug for at grounde os selv. Er det en gul kjole, signalerer den glæde.

“Man føler sig mere tiltrukket af nogle bestemte farver, og dem har man behov for at blive stimuleret af lige nu. Det ændrer sig jævnligt. Er man omgivet af forkerte farver i forhold til sit behov, vil man ofte mærke et diffust ubehag, som man kan have svært ved at sætte fingeren på. Man får det fysisk og psykisk bedre, når ens farvebehov bliver opfyldt, og det kan være små ting, der gør det: en ny farve på dugen eller puderne i sofaen. De fleste kan mærke deres behov. Man skal mærke efter – har jeg det godt eller skidt? Så enkelt er det. Og man skal stole på sine fornemmelser. Mange stoler ikke nok på sig selv eller har en frygt for, hvad vennerne siger. Men behovet er individuelt, så der er ikke noget rigtigt eller forkert,” siger Lene Bjerregaard.

Farverne når fra øjet via forskellige processer frem til de kirtler i hjernen, der styrer vores hormoner. Det er de processer, der påvirker vores humør og vores underbevidsthed. Når vi ser en farve, ryger den gennem alle de her led for til sidst at sætte en reaktion i gang. Selvom vi ikke er klar over det, ser vi ikke bare en grøn væg, vi reagerer på den.

Farver kan opkvikke, berolige eller dræne dig. Mørke farver gør dig (sjovt nok) træt, en masse mørkegrå som vægfarve kan endda fremprovokere en depression. Et gult soveværelse gør dig gladere for at stå op om morgenen, mens det beroligende i mellemblå vil gøre det lettere for dig at falde i søvn.

Mange forskere har i årtier eksperimenteret med farveforsøg for at se, hvordan vi reagerer i forskelligfarvede miljøer. Et amerikansk fængsel havde problemer med urolige og aggressive indsatte. Fængselscellerne blev malet rosa, og de indsatte blev mere rolige.

Rosa dæmper ophidselse og angst og appellerer til dine følelser, hvorimod et rødt rum får pulsen og hjerterytmen op. Røde rum giver endda en højere kropstemperatur hos mennesker, hvor blå er så beroligende, at da man i et område i Skotland installerede gadelygter med blåt lys, faldt kriminaliteten.

Logoerne lokker med farver

Farver i marketing er stort, og farverne i forskellige firmaers logoer afslører, hvad de gerne vil have dig til at tro om dem. For eksempel rød. Rød viser ungdommelighed, spænding, action og gåpåmod – hej til Netflix, Coca-Cola, YouTube og LEGO’s logoer.

Rød pirrer desuden sulten. Og har du nogensinde lagt mærke til, at ret mange fastfood-logoer har rødt i sig? Blå signalerer derimod tillid, pålidelighed og kontrol, man stoler på blå. Ret praktisk for firmaer som Facebook, computerfirmaer som Dell og HP og bilfirmaer som Ford.

Skal man sælge noget mere eksklusivt, skal logoet være sort. Sort er autoritet og magt. Den kan være lidt distancerende og er ikke for alle. Samtidig er den sofistikeret. Så det er nok ikke en tilfældighed, at netop den farve er i logoerne hos Dior, Gucci, Prada, Givenchy, Dolce & Gabbana og Chanel.