Det kræver de kendte, når de er backstage
Vi ved meget om de kendte, men deres backstage-ønsker er alligevel en overraskelse. Se 11 stjerners både søde og underlige ønsker her
AfAlle celebrities har nogle ønsker, eller krav om man vil, når de er ude at optræde – men nogle krav er mere underlige end andre.
De kendtes backstage-ønskeliste, også kaldet en rider, er altid et omtalt emne, fordi den afslører, hvor mange stjernenykker de kendte egentlig har.
Der er alt fra de søde små ønsker til de helt skøre krav, og du kan læse det hele i galleriet her ...

Jennifer Lopez
Den populære Bronx-stjernes yndlingsfarve må være hvid, for hun kræver at få både roser, møbler og stearinlys i denne farve. Men det stopper ikke her: Hendes mad skal også være hvid.

Prince
Prince kræver ikke meget, men kan godt lide, hvis der er en læge til stede, så han kan få sine B12-indsprøjtninger, samt jasmin- og lavendelduftende lys. Det mest mærkelige er dog, at han kræver al sin mad indpakket i plastik.

Adele
Adele må siges at være en stor stjerne, men hun har ikke nykker derefter. Når Hello-sangerinden skal optræde beder hun blot om at alle, der modtager en gratis billet, skal donere mindst 20 dollars til Sands, som er en britisk velgørenhedsorganisation.

John Mayer
Vi vidste ikke, at John Mayer åbenbart går meget op i tandhygiejne.
Han skriver i sin rider, at der skal være intet mindre end fire bløde tandbørster, en flaske mundskyld, to små tuber tandpasta med myntesmag og en pakke myntepastiller backstage.
Det kan selvfølgelig også bare være fordi, han også beder om at få serveret sukkerfyldte morgenmadsprodukter i baglokalet.

Britney Spears
Britney Spears er en stjerne, der må siges at have gennemgået en udvikling.
Hun plejede at bede om trøstemad, som grillkylling, Cheetos og Red Bull, men nu er alt junk blevet frabedt. Det eneste ønske, der stadig holder, er et indrammet billede af Prinsesse Diana.

Justin Bieber
Justin Bieber har en del krav backstage, hvilket inkluderer urtete til sin hals, peanutbutter og svensk fisk. Derudover skal der selvfølgelig være en hel stak af hvide T-shirts.
Det mest divaagtige må dog være, at han kræver at ingen taler til ham direkte.

Kanye West
Du har nok allerede gættet, at megastjernen Kanye West ikke er specielt ydmyg – og du har selvfølgelig ret.
Den nybagte far kræver nemlig, at hans backstagelokale er dekoreret fuldstændigt i hvidt.
Derudover kræver han, at hvis datteren North West er med, skal hun have en seng til 8.000 dollars, et tv fyldt med sine favoritserier, og sidst men bestemt ikke mindst, sin egen private kok.

Christina Aguilera
Christina Aguilera er ikke kendt for at rende rundt i komfortable sko, og derfor er det ikke overraskende, at hun i sin rider kræver en massør bare til at tage sig af sine stakkels fødder.
Derudover vil hun gerne have soya-ost, økologisk smørepålæg og vand, men ikke Evian! Det lyder altsammen meget sundt, men sangerinden har også en sød tand, og kræver derfor også at få chokoladedrikken Nesquick backstage.
Det vildeste krav Christina Aguilera har må dog være hendes ønske om at blive transporteret med politieskorte, så hun slipper for at skulle vente i trafikken som alle andre dødelige …

Lady Gaga
Lady Gaga er kendt for at være excentrisk, men man må alligevel tro, at hun laver sjov, når man ser hendes rider. Hun beder om en mannequin med pink kønsbehåring, plakater med Queen og peanutbutter med hørfrø og maksimalt 4 gram sukker.
Derudover beder hun om intet mindre end 28 vandflasker i rumtemperatur og 28 kolde vandflasker.

Maria Carey
Mariah Carey er kendt for at have ønsker som kattekillinger, ikke for skarpt lys og den kendte champagne, Christal. Men divaen har selvfølgelig også nogle lidt mere overdådige ønsker til sin rider.
Hun kræver for eksempel, at der skal være bøjelige sugerør, to luftfriskere, en assistent bare til at hjælpe hende af med sit tyggegummi og en anden assistent, der blot skal assistere hende op og ned ad trapperne.
