3 ting, du skal overveje, når du shopper sandaler

Fra de fodformede og flade til dem med hæl og tynde remme – sandaler kommer i et utal af varianter. Følg disse tre tips, og find dem, der passer bedst til dig

Sandaler med tykke såler
© Anna Stokland

Det er sommer, tæerne skal luftes og jagten påde perfekte sandaler er gået ind. Hvad end du skal på storbyferie, på stranden eller til sommerfest, er der tre ting, du skal overveje, når du shopper sandaler.

1. Sål

Komfortable Birkenstock eller italienske lædersåler? Sandalens sål er vigtigt for, hvor længe du kan have sandalerne på uden at få ømme fødder. En flad, lædersål er flot, men er også hård og giver ingen støtte. Planlægger du at gå lange ture og leve i dine sandaler hele sommeren, skal du gå efter et par med tykke såler.

2. Remme

Sandalens remme afgør, hvor fast sandalen sidder på foden. En tur i haven eller til købmanden kræver ikke andet end en rem over tæerne, mens en længere gåtur, rundbold i parken og en tur i gågaden bedst gennemføres med hælkap og et fastere greb om foden.

3. Materiale

Stof, kork, læder, plastik eller gummi? Sandalens materiale er afgørende for skoens komfort, holdbarhed og anvendelse. Skal du på festival, er det klogt at vælge et par, der tåler et regnskyl, skal du på vandretur, skal du gå efter et par, der ikke gnaver. Står den på fest, kan du blæse på komforten, eksperimentere og vælge et par, blot fordi de er flotte – men husk skiftesko.