Dette danske brand skal du kende

Det danske mærke, OW Collection, har vækket opsigt i det solrige Los Angeles. De kendte er i hvert fald kæmpe fans, så mon ikke du også bliver det.

ow_collection_modenyhed_costumedk_teaser_fb

ow_collection_modenyhed_costumedk_teaser_fb

Den danske Sonja Davidsen er stifteren af OW Collection – et brand hvis fundament er bygget på den skandinaviske minimalisme. Dette har vist sig at blive en bragende succes i den ikke-skandinaviske del af verden; nemlig solrige Los Angeles.

Adskillige celebrities som SZA, Madison Beer og Kylie Jenners højre hånd, Anastasia Karanikolaou, har givet et anerkendende nik til det danske brand ved at tilføje items fra OW Collection til deres garderobe. Med base i både København og Los Angeles, er brandet en sammensmeltning af de to verdener; Københavns minimalisme og Los Angeles' lårkorte kjoler og crop tops.

OW Collection er helt ideel til en girls night out, hvor der skal skrues op for den bare hud med transparente materialer og kreative udskæringer. Priserne er i den rimelige ende – du kan få a little black dress til 780 kr. og en varm rulamsjakke til 2.220 kr.

Psst! Dette forår åbner OW Collection en butik på Melrose Avenue, som er en af de mest berømte shopping-gader i Los Angeles. Det går altså strygende for mærket med de danske rødder, og det bliver butikken på Melrose Avenue et manifest af.

ow_collection_modenyhed_costumedk

ow_collection_modenyhed_costumedk