Måske har du allerede spottet dem i dit Instagram-feed eller på gaden. De smukke kirsebær-øreringe vinder frem, og sætter den perfekte prik over i'et på dit sommeroutfit.
Lav din egen version af de populære øreringe ved hjælp af guiden her.
Det skal du bruge:
Runde træperler, ca. 8-10 millimeter (OBS: De skal være mindre, end du tror)
Perler i to forskellige farver
Ekstra stærk sytråd
Perlenåle, som kan lukke op på midten
Ørestikker
Saks
1. En stopperle
Det første, du skal gøre, er at lave en stopperle. Klip et langt stykke af din stærke sytråd – det må er meget vigtigt, at tråden er lang, da den skal bruges til hele øreringen. Regn med ca. 70-100 centimeter, for at være på den sikre side.
Sæt tråden på nålen, og træk den igennem en perle, som er samme farve som dit bær. Kør snoren igennem to gange, så perlen sidder fast. Vær opmærksom på, at du skal have omkring fem centimeter snor tilbage på den anden side, der bruges til at stramme undervejs.
Gør det samme med din træperle, og lad den lille perle ligge i hullet på træperlen.
2. Beklæd med perler
Nu skal du lave dit første bær. Du skal bruge cirka en perle per millimeter. Hvis din træperle er ti centimeter høj, skal du altså bruge ti perler for at lave en bane.
Perlerne skal ligge langs den høje yderside af træperlen – der skal altså ikke perler inde i hullet. Det er vigtigt, at du husker at stramme godt til undervejs, så din perlerække ligger helt tæt på kuglen. Du kan stramme ved at hive i korte snor, du lavede i starten.
3. Et bær bliver til
Fortsæt med at sætte små perler på træperlen, indtil den er helt beklædt. Hold øje med, at de små perler ikke falder ned i hullet på den store perle.
Når du næsten er færdig med at dække den store perle, vil du muligvis opleve et lille hul af synligt træ, mens der ikke er plads til en hel række på ti perler. I dette tilfælde skal du blot tage et mindre antal perler, som kan dække hullet, og derefter føre snoren ind mellem de andre perlerækker.
4. Stilken
Nu er du nået til at lave stilken på dit bær og du skal fortsætte med at bruge den samme snor. Før en række perler på, indtil stilken har den ønskede længde. For at afslutte fører du nålen igennem den sidste perle igen (ligesom med din stopperle).
Snoren skal nu hele vejen tilbage igennem stilken, ned til kuglen og igennem på den anden side, så du kan hæfte dine ender sammen.
5. Et lille blad
Inden, du begynder at lave dit blad, skal du lave endnu et bær. Start fra punkt et og gentag.
Når du har dine to bær, skal du vurdere, om de skal hænge ved siden af hinanden eller en smule forskudt. Herefter sætter du dine to stilke sammen ved at føre snoren igennem de øverste perler.
Når dine bær sidder sammen, kan du lave dit blad. Her skal du bruge cirka 15 perler, som lægges i en lille cirkel. Før nål og tråd igennem de øverste perler på din nyeste stilk, for at hæfte bladet. Sørg for at slutte der, hvor blad og stilk mødes, da det er her, din ørestik skal sidde fast.