
Er min designertaske er ægte?
Camilla får tips til, hvordan hun kan vide, om hendes Balenciaga-taske er ægte
AfHej Miss Costume
Jeg har netop købt en Balenciaga Matelasse taske over nettet - meget
letsindigt uden at tjekke butikken. Den er kommet og alt ser lækkert og luxuriøst ud. Men jeg vil alligevel spørge dig, om du kender online-butikken Departementfeminin.com? Hvis ikke, hvordan bliver jeg så helt sikker på at min taske er ægte?
Kærlig hilsen Camilla
Kære Camilla
Tak for din mail. Jeg har aldrig selv bestilt fra Departementfeminin.com, men jeg har netop tjekket net-shoppen ud, og den ser meget troværdig ud. Hvis du vil vide, om en hjemmeside er til at stole på, er det en god ide at kigge efter, om hjemmesiden har tilknyttet en fysisk adresse, om deres salgsbetingelser og returpolitik er rimelige og i øvrigt, at priserne på produkterne ikke er så billige, at det er for godt til at være sandt.
Tilbehøret, der følger med tasken, kan du desværre ikke bruge til at se, om tasken er ægte. Producenterne af kopitasker er dygtige til at efterligne den ægte indpakning, ægthedscertifikater og lignende.
Logoet på tasken skal være tydeligt. Logoet er ofte trykt ind i læderet eller på taskens inderside og må hverken være uskarpt eller vanskeligt at læse. Dette gælder også, selvom skriften er meget lille.
En grim lugt må der ikke være noget af. Mange asiatiske kopier lugter meget specielt, fordi de produceres af bøffel- eller gedeskind.
Kærlig hilsen Miss Costume