
April måneds bedste events
Leder du efter gode rabatter på tøj og sko? Så kig med her, hvor vi giver dig april måneds bedste lagersalg, loppemarkeder og events
Af — 01. april 2016Lagersalg
MN Retail lagersalg onsdag 27. april til fredag 29. april, Århus:
Gør et tøjkup, når MN Retail afholder lagersalg, hvor du kan finde mærker såsom Marc By Marc Jacobs , Stella McCartney, og Isabel Marant.
Du finder lagersalget på Bredskiftevej 20 i Århus V, og onsdag og torsdag holder det åbent fra klokken 10 til 21 og fredag fra klokken 10 til 13. Husk at medbringe kort eller kontanter.
Designers Remix lagersalg fredag 15. april og lørdag 16. april, København:
Spar op til 80 procent på både Designers Remix og Little Remix, når Designers Remix afholder lagersalg i Nørrebrohallen på Nørrebrogade 208, i København N, hvor du kan komme forbi fredag fra klokken 10 til 20 og lørdag fra klokken 10 til 17. Her tages både imod kontanter, betalingskort og Mobilepay.
Muuto lagersalg fredag 29. april til søndag 1. maj, Ringsted:
Er du på udkig efter lækkert tilbehør til boligen, så må du ikke gå glip af Muutos lagersalg, som har åbent fredag fra klokken 13 til 18, lørdag fra klokken 10 til 15 og søndag fra klokken 10 til 15.
Du finder lagersalget på Muutos lager i Ringsted på Kærup Industrivej 1, og der modtages dankort, Mobilepay og kontanter. Ligeledes vil der være mulighed for møbeltransport, og der fyldes op med nye varer både lørdag og søndag.
Shoes on Sale lagersalg fredag 8. april og lørdag 9. april, København:
Kom med til Shoes on Sale første luksuslagersalg af sko fra Københavns bedste skobutikker.
Her vil du kunne finde et stort udvalg af nye sko fra mærker som Marc by Marc Jacobs, Alexander Wang, Kenzo og Notabene.
Du finder lagersalget i Rosengården 12, København K, og det er åbent fredag fra klokken 11 til 19 og lørdag fra klokken 12 til 16, og du kan betale med kontant og Mobilepay.
Munthe lagersalg tirsdag 5. april og onsdag 6. april, København:
Gør dig store besparelser på op til 80 procent på tidligere kollektioner, når Munthe holder lagersalg i KFUM bygningen på Store Kannikestræde 19, 2 sal i København K.
Lagersalget vil være åbent tirsdag fra klokken 12 til 19, og onsdag fra klokken 11 til 18, og der tages både imod dankort og kontanter.
Carla F og Ash lagersalg mandag 4. april og tirsdag 5. april, København:
Gør et skokup, når Carla F og Ash holder lagersalg i Rosengården 12 i København K. Der vil være stærkt nedsatte priser på de mange lækre sko, og lagersalget har åbent begge dage fra klokken 12 til 18, og du kan betale kontant eller med Mobilepay.
Bramhagen Lagersalg tirsdag 26. april til fredag 29. april, København:
Kom med til lagersalg i Bramhagen Showroom, hvor du kan gøre store besparelser på mærker som J Brand, Current/Elliot, Equipment og mange flere.
Lagersalget har åbent fra klokken 8 til 18 både tirsdag, onsdag og torsdag. Fredag vil lagersalget holde åbent fra klokken 8 til 16, og der tages både imod kort og kontanter.
Find Bramhagen showroom på Dampfærgevej 2a, pakhus 11.
Envii lagersalg torsdag 28. april til 1. maj, København:
Envii afholder et stort lagersalg i Nørrebrohalen i København N, og tilmelder du dig dig Enviis nyhedsbrev, kan du komme med til lagersalgets VIP-aften fra klokken 15 til 20, som foregår torsdag d. 28 april.
Derefter er lagersalget åbent for alle fra fredag klokken 10 til 20, lørdag klokken 10 til 16 og søndag klokken 10 til 15, hvor du kan finde gode rabatter på alle Enviis fine varer.
Loppemarkeder
Veras Market starter loppesæsonen søndag 3. april. København:
Veras Market har på kort tid markeret sig som et af Københavns bedste loppemarkeder og nu udvides konceptet med 50 stande.
Markedet rykker til en ny, urban plads under Bispeengbuen, hvor der både vil være loungeområde og søndagstoner leveret af pladeselskabet Sound of Copenhagens artister.
Veras Market starter loppesæsonen på søndag d. 3. april klokken 11, hvor Varius giver koncert.
Designmarkeder
Finderskeepers marked 16. til 17. april og 30. april til 1. maj, København og Odense:
Gør et kup, når Finderskeepers' indendørsmarked igen slår dørene op til lækkert og innovativt tilbehør, kunst, bolig, mode og børnetilbehør.
Markedet afholdes i København d. 16. og 17. april på Lokomotivværkstedet, Otte Busses Vej 5a, København SV og holder åbent begge dage fra klokken 11 til 17.
I Odense kan du finde Finderskeepers fra d. 30. april til 1. maj på Dok5000, Havnegade 20, Odense C, og her vil markedet også være åbent fra klokken 11 til 17 begge dage.
En dagsbillet koster 50 kroner, men vil du købe til hele weekenden, koster det 70 kroner og børn under 12 år kommer gratis ind.
Festival
Mode-filmfestival Moving The Fashion Image fra torsdag 28. april til lørdag 7. maj, Århus:
Kom med til mode-filmfestival, som er skabt af Headstart Fashion i samarbejde med Copenhagen Fashion Film. Festivalen sætter fokus på fænomenet mode i film og på modefilm, med filmvisninger, events, fashion talks og en stumfilmskoncert.
Festivalen åbner d. 28. april fra klokken 17 til 19 i Minimum concept store & gallery på Søndergade 60 i Århus, hvor der vil være gratis drinks og fremvisning af årets bedste korte modefilm.
Læs mere om hele festivalens spændende program her.
Musik
No3 Label Nite fredag 15. april, København:
Til denne aften vil du kunne opleve nogle af Danmarks bedste upcoming artister, når pladeselskabet No3 holder eventet Label Nite, hvor du vil kunne se koncerter med navne som Kill J, Code Walk og Kentaur.
Wangel i Pumpehuset lørdag 23. april, København:
Du har nok allerede hørt Peter Wangels melankolske vokal på debutsinglen Seoul, som også blev P3s Uundgåelige i starten af 2015. Siden da har Wangel udgivet sin debutep Eternal History, og d. 23. april kan du se Wangel live i Pumpehuset.
Koncerten starter klokken 21, og du kan læse mere om koncerten her.