Klar, parat, (stilet)løb!

Årets mest fashionable løb er Veet Stiletløb, der foregår på høje hæle under modeugen. Tilmeld dig allerede nu!

© costume.dk

Glem alt om flade løbesko. Når modeugen i København løber af stablen til august, foregår løb selvfølgelig i høje hæle - de tårnhøje af slagsen.

Veet gentager nemlig successen og afholder for tredje år i træk Veet Stiletløb i samarbejde med Copenhagen Fashion Festival. Her skal deltagerne løbe 100 meter i stiletter, der er mindst 7.5 cm høje. Det er en ren fornøjelse at deltage og vi har også selv tidligere været med i løbet (desværre uden at vinde).

Det kan du vinde

Foruden den kæmpe ære det er at vinde, kan du også vinde eksklusive præmier som en Veet cykel fra Velorbis, spaophold, stiletter, skønhedsbehandlinger og andre fantastiske præmier.

Tid og sted

Stiletløbet finder sted fredag 9. august 2013 på Amagertorv i København kl.17.30. Du skal møde op en halv time før løbet og få udleveret løbsnummer og målt dine stiletter - jaja, der skal sikres, at de er høje nok. Desuden er chunks, plateausko og wedges ikke tilladt.

Tilmelding

Det er ganske gratis at deltage i Veet Stiletløbet, og det eneste du skal gøre er at udfylde tilmeldingsblanketten på Veet.dk. Der vil desuden være goodiebags til alle deltagende.