
Få friske kinder, der holder hele dagen
Tekla overvejer at bruge cremeblush og spørger Miss Costume til råds
AfMiss Costume
Kære Miss Costume
Jeg plejer ikke at bruge blush, men jeg vil gerne prøve det. Især fordi flere af mine veninder er glade for at bruge det. De anbefaler cremeblushes, men vil du også anbefale det?
Hilsen Tekla
Kære Tekla
Tak for din mail. Cremeblush er rigtig god til at give friske kinder på en naturlig måde. Dup lidt på med dine fingre - og gør det gerne flere gange på en dag, så du bevarer det friske udtryk hele dagen. Mange cremeblushes kan du også bruge på dine læber. Tag lidt læbepomade på dine læber og derefter lidt blush - så matcher dine læber dine kinder.
Kærlig hilsen Miss Costume
Læs flere svar fra Miss Costume - klik her.
Skriv til miss@costume.dk