Få fine negle som hos Viktor & Rolf. ©

Få smukke holdbare sommernegle

Invester i en god under- og overlak, og hold på sommerens flotte farver

Hej Miss Costume

Jeg elsker at skifte mellem flere forskellige farver neglelak hele sommeren, men er bange for at få gullige negle. Har du et tip til en god underlak?
Derudover kunne jeg også godt tænke mig et tip til en god overlak, så mine farverige sommernegle kan holde i endnu længere tid.

På forhånd tak.

Venlig hilsen Natacha

Kære Natacha

Tak for din mail. Smukke lakerede sommernegle klæder de bare tæer og den gyldne sommerglød, men det kan være noget af et arbejde at holde det smukke syn ved lige.
For at få din neglelak til at holde perfekt skal du - efter du har filet dine negle i en flot form og skubbet neglebåndene tilbage - bruge en underlak. Underlakken gør, at den farvede lak, du vælger, ikke misfarver dine negle. Læg derefter to lag neglelak på dine negle og slut af med en overlak. Jeg har fundet nogle bud på under- og overlakker, som er rigtig gode. Se dem i galleriet til højre.

Rigtig god sommer.

Kærlig hilsen Miss Costume

Har du et mode- eller skønhedsspørgsmål, så skriv til miss@costume.dk.