
Få svar på dine spørgsmål om den nye sæson
Er plateau stadig hot? Skal jeg beholde mine statement-halskæder? Og hvilken frakke skal jeg gå efter? Brevkasseredaktør Miss Costume svarer på læsernes spørgsmål
AfBrevkasseredaktør Miss Costume svarer på jer læseres spørgsmål om den nye sæson: ER PLATEAU STADIG HOT?
Hej Miss Costume
Jeg er helt vild med plateausko. Både fordi de er seje, og fordi jeg kommer op i højden uden at få så ømme fødder som med stilethæle. Men er plateau stadig smart til foråret?
Venlig hilsen Malene
Kære Malene
Både du og dine fødder kan ånde lettet op, for plateau er stadig noget af det hotteste. Brug dem med sæsonens ultrakorte kjoler og shorts.
Kærlig hilsen Miss Costume
KAN JEG STADIG BRUGE MINE STATEMENT-HALSKÆDER?
Kære Miss Costume
De store halskæder har været fremme i flere sæsoner, og jeg har 3 cool eksemplarer i mit smykkeskrin. Kan jeg også bruge dem i den nye sæson?
Kærlig hilsen Jane
Kære Jane
Chunky halskæder skal heldigvis stadig pryde din hals i foråret. Du kan endda bruge alle dine halskæder på én gang, som det blev set hos Lanvin. Også stakkevis af armbånd i alle mulige bredder, former og materialer er perfekte til at gøre en forårsdag endnu finere.
Kærlig hilsen Miss Costume
HVILKEN FRAKKE SKAL JEG HAVE?
Hej Miss Costume
Jeg er så træt af vinter og kulde, så jeg drømmer om, når jeg kan gemme min vinterfrakke væk. Men hvad skal jeg erstatte den med? Hvordan skal min forårsfrakke være?
Hilsen Sofie
Kære Sofie
Trenchcoats er noget af det hotteste denne sæson. Farven er underordnet, bare din frakke har bælte eller anden indsnøring i taljen.
Kærlig hilsen Miss Costume
HVILKEN TASKE SKAL JEG HAVE?
Kære Miss Costume
Jeg har sparet sammen til en ny hverdagstaske. Men hvilken taske er både super hot denne sæson og holder de næste par år?
Hilsen Charlotte
Kære Charlotte
Mulberry har designet en taske inspireret af it-girl og tv-vært Alexa Chung. The Alexa hedder tasken, som er sæsonens hotteste. Taskens design har også noget tidløst over sig, så den kommer helt sikkert også til at holde flere sæsoner frem.
Kærlig hilsen Miss Costume
HVILKEN FARVE SKAL MINE NEGLE HAVE?
Hej Miss Costume
Sidste sæson havde jeg grønne negle (desværre ikke Jade fra Chanel, men grønne var de). Hvilken farve skal jeg gå efter nu?
Kærlig hilsen Lisa
Kære Lisa
Dit look skal larme med neglelak hele foråret. Suppler for eksempel den grønne med en klar orange, og bland lidt perlemorsnegleak i din grå. Nude holder også.
Kærlig hilsen Miss Costume
HOLDER BUKSEDRAGTEN?
Kære Miss Costume
Jeg har en buksedragt fra sidste sæson, som jeg er rigtig glad for. Men er buksedragter stadig smarte til foråret?
Venlig hilsen Beate
Kære Beate
Du kan roligt lufte din buksedragt også denne sæson, for det er nemlig et af de items fra 2009, som stadig holder i 2010. Blandt andre Stella McCartney og Rouland Mouret har designet buksedragter i deres forårs- og sommerkollektioner.
Kærlig hilsen Miss Costume
Har du også et spørgsmål, så skriv til miss@costume.dk
Læs flere svar fra Miss Costume - klik her.