Fra catwalk til hverdag: Afdæmpet elegance
Gå efter et elegant look med oversize fund og miks feminine og maskuline styles
AfCeline FW14
Da Céline under den parisiske modeuge i marts fremviste deres FW14-kollektion, var det med uprætentiøs elegance og komplimenterende maskuline og feminine elementer.
Célines efterårs- og vinter-kollektionen har fokus på oversize silhuetter, højtaljede vidde busker og strik i massevis. Farvepalletten er holdt i grøn, grå, sort og brun, og der lader til, at Céline-designeren, Phoebe Philo, har har en forkærlighed for at forlænge længderne på både busker, nederdele og ærmer. Den ribbede strik med ekstra lange ærmer og slids ved hoften blev et signaturitem fra kollektionen, og vi ser allerede hightstreet mastodonter som Zara producerer den ene Céline-lignende strik efter den anden.
Vi er vilde med looket, som oser af afdæmpet elegance og kvalitetsbevidst luksus. Outfittet er perfekt til efteråret, hvor både herreinspirerede sko og skjorter er blandt sæsonens musthaves.
Hold outfittet i samme farvepalet, for eksempel grøn eller brun. Gå efter en skjorte i en blå nuance, som giver kontrast til de resterende items, og fuldend looket med stramt tilbageredt hår og naturlig makeup.

Long sleeves
Strikken er kerneelementet i outfittet. Gå efter en tætsiddende, ribbet strik med ekstra lange ærmer og slids ved hoften.

Knee length
Sørg for at finde en nederdel, der ikke er for kort. Looket fungerer bedst med en nederdel, der går ned over knæene, gerne til midt på skinnebenet.

Kontrast
Giv looket kontrast med en skjorte i en blå farve - gerne med tern eller striber. Vælg en ekstra lang vairant i tråd med det resterende oversize look.

Luksus
Den lækre lædertaske fra Leowulff giver looket et luksuriøst touch. Bær tasken skødesløst ved hoften for at skabe en illusion af en oversize clutch.
