Franske mærker du skal kende
Kombinationen af det maskuline og feminine i skødesløs harmoni. Det klassiske forenet med det sporty parret med det rockede. Franskmændene ved, hvordan tøj skal se ud, og vi elsker dem for det
AfFranske mærker
I Costume 147, der udkommer torsdag 12. juni, stiller vi skarpt på lækre franske mærker, der åbner eller netop har åbnet butik i Danmark. Vi har i magasinet lavet et portræt af Iro, Isabel Marant, Zadig & Voltaire, The Kooples og Vanessa Bruno, og tegner her et billede af, hvad det er, de franske mærker kan hver især.
Der er dog også franske mærker, som vi stadig venter på I Danmark - dem viser vi dig lige her.

Sandro
Alexa Chung og Poppy Delevingne er fans. Det er vi også. Sandro Paris kombinerer det sporty med det rå og tilsætter en plisseret nederdel og et par læderitems for et cool look. Sandro blev stiftet tilbage i 1984 af ægteparret Didier og Evelyn Chétrite og de specialiserer sig i det som franskmændene er bedst til: et ubesværet feminint look med skræddersyede detaljer, der råber luksus.
SS14 kollektionen kombinerer sort læder med vintagelignende blonder, mesh og lårkorte kjoler med fylde forneden og en sort blazer til. Je ne sais quoi.
Du kan blandt andet shoppe Sandro hos luksuswebshoppen Stylebop.com.

Maje
Hos Maje får du Fransk finesse med americana- inspiration i form af bikerjakker, frynser og denim. Maja holder fast i dne franske boheme stil med klassiske elementer som blazerjakker og silkebukser. Bag mærket finder du den marokkansk-fødte kvinde Judith Milgrom.
Du kan blandt andet shoppe Maje hos luksuswebshoppen Net-a-porter.com.

A.P.C.
Da Kanye West designede en denimkollektion for A.P.C., blev den lynhurtigt udsolgt. Mærket har tidligere haft butik i Møntergade i København, og vi vil gerne have dem tilbage i gadebilledet. Heldigvis kan du finde enkelte af deres items hos blandt andet Moshi Moshi på Dag Hammerskjolds Allé 34 i København eller i webshoppen på Apc.fr.

Comptoir des Cotonniers
Cotonniers er fransk og betyder bomuld, der i manges øjne står for basisvarer. Og det er netop også, hvad du finder på hylderne hos Comptoir des Cotonniers, der har butikker strøet ud over hele Paris. Kollektionerne er feminine med søde detaljer som blonder, broderi eller mønster.
Shop mærket på deres egen shop på Comptoirdescotonniers.eu.
