Gæsterne til modeugen var vilde med en ret speciel farve
Og det var hverken sort, hvid eller pink.
Af
Marie Goltermann
— 23. marts 2023
En dyb lilla farve dukkede op på gaderne i New York, Milano og Paris, hvor berømtheder og stilikoner mødte op for at se med, når SS23-kollektionerne fra verdens store modehuse blev vist frem på catwalken. Skuespilleren, Ashley Park, som spiller med i Emily in Paris, var eksempelvis iført lilla fra top til tå.
Ved Versaces show i Milano var det ikke kun gæsterne, der var iført lilla, men selve catwalken var også beklædt i lilla, og lyset var endda indstillet til en diset lilla farve, alt imens modellerne – heriblandt Bella Hadid – rockede den spektakulære farve på catwalken.
Når man tænker på farven lilla, er det ofte forbundet med luksus og det royale, men farven symboliserer også det mystiske, magiske og spirituelle – som man i den grad kan sige, at Versace serverede til deres show, der også var en cadaeu til Y2K Goth
Se de smukke billeder af gæsterne og catwalken herunder og tjek shopping-galleriet ud nederst i artiklen, hvor du kan finde inspiration til, hvordan du kan tilføje et strejf af luksus og mystik til din forårsgarderobe.