Giver Bella Hadid også dig lyst til at style dine klassiske sko med tennissokker?

Det lader til, at tennissokker ikke kun er forebeholdt dine løbesko eller sneakers.

Bella Hadid leaves Bulgari store in Paris

Bella Hadid leaves Bulgari store in Paris

© Wenn

Hvide tennissokker er ikke længere udelukkende en del af vores sportsoutfit, de lange hvide sokker, der ofte bærer et logopræg, har nemlig efterhånden, som så mange andre items fra sportsverdenen, fået sneget sig ind som fast inventar i modebilledet.

Ofte ser vi tennissokkerne stylet med et par sneakers for et cool og sporty hverdagslook, men det lader til, at sokkerne også har fundet sin vej til en helt anden form for sko, der absolut intet har med sport at gøre.

Bella Hadid delte forleden et billede med sine 33 millioner følgere iklædt et hverdagsoutfit, hvor man for enden af hendes lange jeans kunne ane hvide tennissokker fra Nike tilsat et par klassiske loafers.

Mens loafers ofte tilfører dit outfit et tidløst og elegant udtryk, kan stylingen med de hvide tennissokker give et mere afslappet og cool look. Og så forlænger sokkerne skoenes brugbarhed. Løsningen med strømper i dine loafers er nemlig en fordelagtigt løsning, når de køligere efterårs- og vintertemperaturer for alvor melder sig, og du må indse, at det er på tide at gemme dine barer fødder væk for i år.

Hvis du også er vild med Bella Hadids styling og ikke allerede kan opstøve et par tennissokker i din sportsgarderobe, har vi udvalgt et par seje udgaver.