Gratis hækleopskrifter: Her er de fineste projekter, du kan gå i gang med

Hækling har for alvor gjort et comeback gennem de seneste par år, og er du på udkig efter dit næste hækleprojekt, har vi herunder samlet de bedste gratis hækleopskrifter til både garderoben og hjemmet.

Gratis hækleopskrift på hæklet tæppe
© @rosesvane

Gratis hækleopskrifter

Det er fedt at hækle sine egne ting, og det er der mange gode grunde til: Du kan ende med nogle enormt flotte resultater, og det er nemt at skabe den helt rigtige 1970'er-vibe. Derudover er hækling et fantastisk redskab til at slappe af og koble hjernen fra – og det kan ligefrem være godt for ens mentale helbred.

Med hækling er det (næsten) kun fantasien, der sætter grænser for, hvad du vil lave. Mangler du inspiration til dit næste hækleprojekt, har vi herunder fundet frem til de allerbedste gratis hækleopskrifter, du kan hente kvit og frit online. Listen inkluderer både gratis hækleopskrifter på sweatre, tasker og puder – og der er også tre opskrifter fra hækledesigner Rose Svane. Ønsker du at finde et begynderprojekt, er der er også noget for dig.

Er du mere til at strikke, kan du tjekke disse otte gratis strikkeopskrifter ud – eller måske de fine opskrifter på strikkede veste fra henholdsvis My Favourite Things Knitwear og Wooltimo.

Gratis hækleopskrift på viral taske

Du har måske allerede set tasken på armen af influencer Emma Chamberlain eller danser Maddie Ziegler – og her får du selv den gratis hækleopskrift på den fine taske fra den danske hækledesigner Rose Svane.

Find den gratis hækleopskrift her.

Gratis hækleopskrift på stor sommertaske

Måske mangler du en ny sommer- eller strandtaske? Så kan du kaste dig over denne fine gratis hækleopskrift. Tasken kan laves i to forskellige størrelser, så den kan tilpasses efter dit behov.

Find den gratis hækleopskrift her.

Gratis hækleopskrift på babysweater

En hæklet sweater er altid et godt item at have i sin garderobe – også til de små. Denne gratis hækleopskrift er super fin og elegant med et enkelt udtryk og de små knapper, som tilføjer en fin detalje.

Find den gratis hækleopskrift her,

Gratis hækleopskrift på bolero

Du har sikkert allerede set, at boleroen for alvor har fået sit comeback, og den er overalt at finde på Instagram. Det kan dog være svært at finde den helt perfekte version, der passer til netop dig, derfor kan du med fordel hækle din egen med denne fine gratis hækleopskrift.

Find den gratis hækleopskrift her.

Gratis hækleopskrift på farverig sweater med restgarn

Har du bunker at halvbrugte garnnøgler liggende, og er du vild med farver? Så vil denne gratis hækleopskrift måske være noget for dig. Hækleopskriften tager udgangspunkt i din egen yndlingssweater, hvor du nemt kan lege med størrelser og farver. Den gratis hækleopskrift er et godt projekt at gå i gang med, hvis du mangler at få brugt dit restgarn, da der ingen regler er for farver eller mønstre – det er bare om at gå i gang med det, du har liggende.

Find den gratis hækleopskrift her.

Gratis hækleopskrift på taske med tulipaner

Ønsker du at hækle en taske, vil denne gratis hækleopskrift på en fin taske med små tulipaner måske være noget for dig – og der er rig mulighed for at lege med forskellige farver og mønstre.

Find den gratis hækleopskrift her.

Gratis hækleopskrift på cropped sweater

Vælg dine to yndlingsfarvekombinationer til denne gratis hækleopskrift. Sweateren har et cropped og chunky udtryk med en smart, ombukket halskant. Den gratis hækleopskrift er ligetil og et godt begynderprojekt.

Find den gratis hækleopskrift her.

Gratis hækleopskrift på vest med bindebånd

Er du vild med hæklede veste, skal du helt sikkert prøve denne gratis hækleopskrift. Den gratis hækleopskrift kan laves med præcis den farve, du ønsker, og vesten har en fin bindedetalje i den ene side – et perfekt match til en t-shirt, kjole eller skjorte.

Find den gratis hækleopskrift her.

Gratis hækleopskrift på tæppe

Er du nybegynder inden for hækling? Så vil denne gratis hækleopskrift af hækledesigner Rose Svane være det perfekte begynderprojekt for dig, da hækleopskriften er nem og lærer dig de basale teknikker inden for hækling.

Find den gratis hækleopskrift her.

Gratis hækleopskrift på grydelapper

Grydelapper er ofte en af de mere kedelige interiørinvesteringer, så hvorfor ikke hækle dine egne i dine yndlingsfarver og med et lækkert mønster?

Find den gratis hækleopskrift her.

Gratis hækleopskrift på pude

Med denne gratis hækleopskrift kan du lave en fin pude til dit hjem. Den gratis hækleopskrift giver dig mulighed for at hækle en pude i din yndlingsfarve, og selvom den svær ud, er den gratis hækleopskrift ikke særligt krævende.

Find den gratis hækleopskrift her.

Gratis hækleopskrift på makeuppung

Hæklede makeuppunge er virkelig skønne, og de er perfekte til at have dine vigtigste skønhedsprodukter med på farten – og med denne gratis hækleopskrift får du ikke blot en pung, som er praktisk, men også dekorativ.

Find den gratis hækleopskrift her.