H&M har lavet kjolen, som vil redde tøjkrisen til både jul og nytår

Denne budgetvenlige kjole fra H&M er både elegant og tidløs – og så kan den bruges hele året rundt.

hmgoepprod-7
© H&M

En uundværlig del af enhver garderobe er et outfit, som kan afværge selv den største tøjkrise. Mangler du selv det perfekte outfit til de kommende festlige arrangementer, har vi fundet et godt og ikke mindst budgetvenligt bud, som kan bruges igen og igen.

H&M har nemlig lavet en af sæsonens fineste kjoler, som vil egne sig perfekt til både jul og nytår. Med sin høje slids og glansfulde satinstof er kjolen både elegant og enkel, ligesom den ikke nødvendigvis kræver mange accessories for at gøre dig klar til fest.

Har du mod på at gå all in, kan du style kjolen med et par elegante højhælede sko eller et par langskaftede støvler, der vil understrege kjolens høje slids, samt masser af chunky smykker. For et mere nedtonet look kan du tilføje et par fine ballerinaer og simple perleøreringe.

Med sit minimalistiske, tidløse og klassiske udtryk – med lange, elegante ærmer og høj, rund halsudskæring – er kjolen brugbar år efter år, og så kan den tilmed også bruges til hverdag – eksempelvis stylet med en chunky strik og et par cool sneakers.

Herunder kan du shoppe kjolen for blot 449 kroner.