
Hvad 00'ernes Paris Hilton og Beyoncé kan lære os i dag
Du kan finde uventet inspiration i årtiets mest udskældte outfits. Simili-choker, anyone?
Af — 02. april 2019Hvis du var ung i 00'erne, husker du nok den magiske tid, hvor alle levede i lykkelig uvidenhed om den forestående finanskrise, og kvinder som Paris Hilton var verdens største stilikoner.
Her blev hverken sparet på similisten, små logotasker eller trevlet denim, men henimod slutningen af 00'erne tog moden en drastisk drejning og stemplede overflodsperioden som dårlig smag.
Nu har start 00'er-æstetikken igen fundet vej tilbage til modebilledet – tænk blot på Saks Potts' seneste kollektion eller Diors relancering af The Saddle bag.
Derfor dykker vi ned i arkiverne og finder de bedste eksempler på, at du kan hente masser af inspiration hos dine daværende stilikoner.