
Hvad tager man på, når man skal 'i byen' i 2019?
I starten af 00’erne parrede vi en lille top med lavtaljede jeans, når kalenderen sagde bytur. Her får du vores bud på nutidens festlook
Af — 16. maj 201960’erne havde miniskørtet, 80’erne havde cocktailkjolen og 00’erne den lille festtop kombineret med lavtaljede jeans. Dette var hvert årtis sikre valg til byturen, men hvordan ser det ud i dag?
Vi tager temperaturen på festlige outfits anno 2019, og giver vores bud på de look, der vil overtage nutidens dansegulv.
Minimalistisk festtop
Selvom der står fest i kalenderen, må looket gerne være simpelt. I år får den hvide tanktop en renæssance til både hverdag og fest, hvor de modige bærer den uden en bh under. Sæt tanktoppen sammen med alt fra nederdele til shorts og jeans, og du er klar til en varm sommeraften.