Hvilken kjole skal jeg tage på til gallafest?

Stine skal til gallafest på sit gymnasium, og Miss Costume har fundet 9 flotte kjoler til hende

Kjole fra H&M til 599 kr.

Hej Miss Costume

Har du et godt råd til en festlig gallakjole? Til december skal jeg til gallafest på gymnasiet, men ved ikke rigtig, hvilke mærker jeg skal gå efter. Jeg er ikke til noget skræddersyet barbie-prinsesse-kjole-agtigt noget, og jeg ser festen som en mulighed til at finde en flot kjole, jeg også kan bruge bagefter. Budgettet er desværre ikke til det helt vilde, så jeg tænkte på om der ikke er nogle alternativer til mærker som Balmain. Har omkring 2.000-3.000 kroner.

Hilsen Stine

Kære Stine

Hvor skønt, du skal til gallafest og derfor har en undskyldning for at købe en ny kjole. Heldige dig. Jeg har fundet 9 flotte kjoler til dig fra 270 kroner til 2.395 kroner. Kjolerne kan både gå til den store gallafest og en mere afslappet fest med veninderne. Til gallafesten kan du kombinere med høje stiletter, mens du til en aften med veninderne kan mikse med mere casual støvletter og tykke strømper. Klik her, og find din festkjole. Rigtig god og stilfuld fest.

Kærlig hilsen Miss Costume

Klik her, og læs flere svar fra Miss Costume

Skriv til miss@costume.dk.