Hvor finder jeg en pelsvest?

Anna har besluttet sig: hun vil anskaffe sig en pelsvest. Costume kommer med tips til, hvor hun kan få fat i sådan én.

Hej Miss Costume,

jeg har længe gået og ønsket mig en pelsvest, og nu skal det være: Jeg har besluttet mig for at købe en, men jeg ved ikke hvilken? Derfor har jeg brug for hjælp til af finde den perfekte. Gerne i enten beige, sort eller grå.

Håber, at du kan hjælpe.

Mvh

Anna

Kære Anna,

tak for din mail. Du kan for eksempel investere i en smuk, grå præriehundsvest fra Inés & Marechal eller en grå lammeskindsvest fra Donna Karan. Asos.com er et godt bud, hvis du leder efter en budgetvenlig vest. Her kan du få en beigefarvet vest i imiteret lammeskind eller en sort imiteret pelsvest med bælte i livet. Et andet godt sted at gå på jagt efter pelsveste er på Trendsales.dk. Her er også mange fine til salg.

Kærlig hilsen

Miss Costume

Skriv til miss@costume.dk