Hvor personlig er din stil?

Personlig stil bliver altid omtalt som noget, vi skal have. Både magasiner og nettet bugner med guides og gode råd til, hvordan du får en personlig stil. Selv WikiHow har en udførlig guide til det. Men der står ikke nogle steder, hvorfor vi skal have det. Og har vi det ikke allerede alle sammen?

I dag kan en personlig stil, der vel at mærke er en unik personlig stil, føre dig langt. Det kan faktisk være en karriere at tage tøj på og kombinere det på en måde, som andre ikke har gjort det før. Tænk på alle de bloggere, der er forretningskvinder på grund af en evne til at inspirere andre gennem deres tøj. Tænk på, hvor stort streetstyle er blevet. Både for fotografer og dem, der poserer. Grunden til, at vi andre dyrker de kvinder, er, at vi ser dem som modige, fortæller Pia Uthaug, der er antropolog med speciale i mode og underviser på Københavns Erhvervs-akademi.

“Der er mod knyttet til at turde at skille sig ud fra flokken. Man bliver en slags leder eller trendsætter, hvis man vitterligt har sin egen stil, og det ser vi op til,” siger hun.

Unikke it-girls

Leandra Medine fra bloggen Man Repeller er et eksempel. Igennem sit tøj viser hun så meget personlighed. Man er ikke i tvivl om, at hun har humor og tager lidt pis på en til tider selvhøjtidelig modebranche. For eksempel når hun viser hullede jeans, en Chloé-taske og en kort jakke under overskriften ‘How to fake cool’. Eller når hendes sommeroutfit består af en citronprintet Stella McCartney-nederdel med en rød bikinitop, en lang, stribet skjorte og høje plateausko i pangfarver og mønstre.

Vi kan heller ikke få nok af Elin Klings scandicool stil, der er så gennemført minimalistisk og aldrig falder ved siden af. Og ville Alexa Chung eller Olivia Palermo have fået titlen it-girl, hvis de ikke vidste præcis, hvilke farver og former, der klædte dem så (vanvittigt) godt? Sikkert ikke.

De her dejlige damer har lige det der ekstra, lige den specielle evne til at kombinere tøjet, så det klæder præcis dem. De viser deres personlighed ret tydeligt. Og en personlig stil hænger først og fremmest sammen med, at man kender sin personlighed – og endnu vigtigere: at man tør vise den til verden. De twister det, vi alle sammen har på, på en anderledes måde. Og det er der prestige i.

Næsten ens

For selvom vi hylder det unikke, mener Pia Uthaug ikke, at vi skiller os særlig meget ud fra hinanden her i den vestlige verden. I virkeligheden tror vi, at vi er mere forskellige, end vi rent faktisk er.

“Forestil dig, at du går en tur ned ad Strøget, og tænk så på, hvor meget vi ligner hinanden. Selv på kreative institutioner som designskoler, hvor man dyrker kunstnerisk integritet, og hvor det at have sin egen stil er meget alvorligt, er folk forskellige på den samme måde. Vi taler meget om, at ‘anything goes’ – at vi i dag er individuelle og går op i at vise, hvem vi er. Men efter min mening er det reelt ikke det, der foregår. Det er idéen om individualisme, der er moderne. Ikke moden, der er individualistisk,” siger Pia Uthaug.

Måske tænker vi, at vi ser helt anderledes ud end kollegaerne og veninderne, når vi tager en bestemt jakke eller kjole på. Måske de der lidt vilde sko, som de andre ikke er så friske på. Men hvis du skal være helt ærlig – det du har på lige nu, som i lige nu, er det virkelig så unikt?

Er der ikke nogen fællesnævnere med det, du ser i gadebilledet, på Instagram, på stjernerne? Det er der med garanti. Selvom din ene veninde er mere sporty, og den anden mere feminin end dig, har I helt sikkert en form for basisstil, der minder meget om hinandens. Hvor mange hvide skjorter og sorte skinny jeans kombineret med sneakers og læderjakker ser du ikke i løbet af en dag? I hvert fald herhjemme.

Og man kan sige, at folk i London og New York er meget mere spraglede, meget mere skøre i tøjet end os sortklædte danskere, men hvis vi ser det lidt oppefra, er der masser og masser af fælles referencer. De er stadig en del af den vestlige kultur, og selvom de skejer mere ud end os, er de i bund og grund bundet af de samme udtryk som os selv. Her i den vestlige verden tror vi, at vi er helt frie i vores tøjvalg. Det er vi ikke helt. Ubevidst tager vi tøj på for at passe ind i grupper.

“Vi tilhører stort set alle en gruppe. Vi har behov for at tilhøre en flok. Det giver tryghed og sikkerhed. Førhen udtrykte man meget klasser eller erhverv gennem tøjet. I dag udtrykker vi livsstil, og dermed viser vi en vigtig del af vores individuelle identitet. Det er grundlæggende menneskeligt at vise, hvem vi er. Alle mennesker i alle kulturer udtrykker, hvilken gruppe, de tilhører, og hvilken plads eller status, de har i gruppen,” siger Pia Uthaug.

Små detaljer

Det er de små forskelle, der gør, at vi adskiller os fra de andre.

“Det lyder paradoksalt, men vi udtrykker vigtige, personlige ting med meget små detaljer i vores tøj. For eksempel syningerne på baglommen af vores jeans,” siger Pia Uthaug.

“I de kulturer, hvor man som i Maos Kina decideret har haft uniformer og i subkulturer med en streng dresscode som rockere eller ved skoleuniformer, finder folk alligevel en måde at udtrykke identitet og personlighed på. Det kan være en detalje som at folde ærmerne op, eller måden vi bærer en taske på. Det bliver vigtig kommunikation, fordi vi viser, hvem vi er.”

Tænk på kostumerne i serien Gossip Girl – de små detaljer som hårbånd, tørklæder og strømper fortalte forbavsende meget om high school-pigerne Blair og Serenas personligheder, selvom skoleuniformen var den samme

Alt, hvad du tager på, sladrer om dig. Det udsender signaler. Skolelæreren, it-konsulenten og mediearbejderen har ikke det samme tøj på, fordi de står for hver deres værdier. Selvom vi i det større billede ikke har så forskelligt tøj på, er der alligevel de små nuancer, der adskiller os. Og det er her, at den personlige stil findes.

I virkeligheden er det slet ikke noget nyt. Ifølge Pia Uthaug har vi adskilt os i påklædningen, lige siden vi blev mennesker for mange tusind år siden.

Tøj har altid sendt lynhurtige signaler. For eksempel var det kun bestemte medlemmer af afrikanske stammer, der måtte have særlige fjer på. Og i det gamle Egypten var det de velhavende borgere, der måtte gå i sandaler. Det var ret hurtigt at aflæse for alle andre, at her kom en vigtigper.

I midten af 1900-tallet blev vi mere fokuserede på jeg’et i moden, på det individuelle. Der kom langt flere muligheder, og folk var ikke bundet af de sociale klasser på samme måde. Det er fortsat til i dag, hvor vi inde i vores gruppe af vesterlændinge dyrker dem, der stikker mere ud end de andre. Dem, der viser deres personlighed i lidt højere grad end os andre. De modige.

Folk som Beyoncé, der måske har haft for travlt, måske ikke helt har vidst, hvilken personlighed hun ville vise igennem sit tøj. Før nu. Og vi andre? Vi hylder hende for det.

MERE FRA COSTUME