17-årige Bex Fagerholt: “Mange opfatter mig som kold i røven”

Mød Danmarks nok yngste designer, Bex Fagerholt, der med egne ord har levet et meget langt liv på kort tid

Carla Christine Bruus Aagaard-Strube

— 07. juni 2018

Hun har med egne ord levet et meget langt liv på kort tid, og det har lært Danmarks nok yngste designer, 17-årige Bex Fagerholt, at livet ikke handler om, hvad andre tænker om hende, men om, at hun selv er i balance og har hjertet med. Hun er ikke for ingenting datter af modefirmaet Heartmade.

Da Bex Fagerholt under Copenhagen Fashion Week havde inviteret modepressen til fremvisning af sin kollektion Tagged By Bex i en suite på Hotel d’Angleterre, var det ikke umiddelbart til at se, om modellerne rent faktisk var midt i et festligt afterparty eller var mødt ind på arbejde et par timer tidligere. Unge sad afslappede på sofaen, smilende på stole, strakte sig i sengen. Der var skrevet med læbestift på spejlene, og åbne flasker og halvfyldte glas stod på hvide duge. Nogle var i smalle tracksuits, andre i crop tops og lårlange støvler, armymønstrede overalls og frakker i plastik, rastafarifarvede striber langs ærmer og ben og på T-shirts i netstof. De havde perler rundt om øjnene, og glimtende stene var en del af deres makeup.

Har man scrollet ned igennem 17-årige Bex Fagerholts private Instagram, hvor billeder af venner fylder lige så meget som filosofiske citater og feriebilleder med familien, virker grænserne mellem modeuge-setuppets gennemførte iscenesættelse og den unge designers egen virkelighed ydende. Det er uden tvivl sjov PR, men nok også den mest ærlige fremstilling af det miljø og de venner, der har inspireret Bex som designer i mærket Tagged By Bex – et undermærke til moderens, Julie Fagerholts, tøjmærke Heartmade.

Tagged By Bex er resultatet af et samarbejde mellem mor og datter, der opstod i London, hvor noget af familien – Bex, Julie og faderen Jacob Grønlykke – var flyttet til for en periode, og hvor en ny relation mellem mor og datter opstod. Her lod Julie sig føre af sin dengang 15-årige datter til Notting Hills 90’er-inspirerede vintage- butikker, Shoreditchs skæve butikker og byens graffttikunst. Steder, der set gennem datterens øjne vækkede en ny inspiration i Julie. Og i stedet for at forsøge at kopiere sin datters tankegang inviterede hun hende ind i firmaet og hjalp hende med at få sine visioner om en kollektion ned på papiret. Først tøvende, fordi Julie Fagerholt tænkte praktisk, men siden i frit flow – for alt det praktiske omkring materialerne, tilretningen og tilblivelsen kommer senere i produktionen.

At lave tøj

“Jeg har aldrig haft en vision om, at jeg skulle være designer, eller har gået og forstillet mig, hvordan jeg kunne arbejde i Heartmade. Men da min mor spurgte, om jeg ville lave noget sammen med hende, virkede det naturligt for mig. Nu har jeg det sådan, at jeg kan lægge en fuld kollektion på tegnebrættet, nu og her, anytime. Jeg har idéerne til tøjet og materialerne i hovedet, og dem forklarer jeg min mor, der griber alle de bolde, jeg kaster op i luften, og får dem ned på papiret Jeg har fået meget viden med hjemmefra om kvaliteter og snit, og jeg ved godt, hvad der fungerer og ikke gør, og det gør, at vores samarbejde virker meget flydende – og min mor bliver også mere og mere modig i forhold til at lade mig køre på med mine idéer. Så retter vi til i produktionen efterfølgende.

Når vi begynder på en ny kollektion, tager vi ofte til Paris, London eller Oman, hvor vi arbejder helt koncentreret sammen i nogle dage, og så kører vi på jetski eller laver noget andet sjovt resten af tiden. Vi har lige været i London og fået linjerne for SS19 på plads. Jeg har aldrig været mainstream i det tøj, jeg har gået i, og har altid mikset designertøj med vintage, så det blev personligt og passede til mig. Når jeg designer, er det også ofte ud fra noget, jeg synes, jeg mangler i min garderobe – og så er det jo fedt, at andre også har lyst til at gå i det. Mit tøj er noget, der er lige til at tage på, men samtidig også noget, der kræver, at du er tilpas, som du er, nøgen. Hvis du er det, vil du også føle dig tilpas i mit tøj.”

At være autodidakt designer

“Jeg maler billeder, men jeg tegner ikke selv mine kollektioner, og jeg har ikke haft planer om at skulle på designskole – men man ved jo aldrig, hvad fremtiden bringer. Jeg har stor respekt for folk, der går i skole, men der sker også ofte det, at de bliver skolet i at gøre det samme som de andre. Når de går ud af skolen, har de derfor ofte svært ved at navigere rundt i deres idéer, fordi de pludselig står alene. Jeg er ordblind og har svært ved at befinde mig i skolens systemer og de bokse, som de putter en i – jeg lærer langt mere af at være alene og søge dybere ned i mine tanker. Det er sådan, jeg har fundet min egen accept af, at det, jeg gør og kan, er o.k. Jeg synes, at andre unge, der drømmer om at lave tøj, skal kombinere deres skolegang med at tage alene ud at rejse og finde kulturer og karakterer, der inspirerer dem, og opleve, hvordan folk lever og har det i andre lande. Det er så inspirerende og lærerigt.”

Sin mor og modebranchen

“Jeg har meget stor respekt for min mor, hvilket er en af grundene til, at jeg følger i hendes fodspor. Hvis det stod til mig alene, ville jeg havde siddet på en strand på Jamaica lige nu, men jeg vil gerne gøre hende stolt af mig. Hun er en kæmpe inspiration og motivation for mig, og jeg kan se, at hun også er det for andre kvinder. Vi ser mange af de samme ting, både i forhold til mode, men også i forhold til en indsigt i andre mennesker.

Vi kan med det samme se, hvordan de har det, men reagerer forskelligt på det: Hun er diskret og holder sig helst i baggrunden, hvor jeg er langt mere spontan. Det er i nogle henseender en lidt overfladisk branche, vi er en del af, og det har vi fundet forskellige måder at navigere omkring. Jeg har fundet ud af, at jeg kommer længst ved at sige min mening, og jeg vil hellere have, at folk hader mig, men synes, jeg er ægte, end at de elsker mig og synes, jeg er falsk. Der er mange, der opfatter mig som kold i røven, og det er jeg nok på en måde også, for jeg kan ikke klare bullshit. Til gengæld har jeg masser af kærlighed til folk, der tør stå ved, hvem de er, og jeg er meget taknemmelig for den chance, jeg har fået. Den har min mor givet mig, og det vil jeg leve op til, så længe jeg kan se mig selv i det og er i det med hjertet. Sådan tror jeg også, min mor har det. Det er derfor, det hedder Heartmade.”

At være sig selv

“Jeg har ikke så mange venner på min alder. Jeg har mistet nogle nære venner på vejen, som er gået bort, og når man mærker så stærke kræfter i så tidlig en alder, begynder man at søge efter en dybere mening med livet. Den finder jeg ikke så nemt hos folk fra min egen generation. Mange unge har mistet fokus og er helt utroligt usikre på sig selv. Det vil jeg ikke være en del af, og det forstærker min følelse af at være en outsider – også selv om jeg har en stor vennekreds og en tæt gruppe af veninder.

Jeg er mest af alt bare mig selv. Det kan godt være, der er nogle, der synes jeg er vild, men jeg har affundet mig med, hvem jeg er, og har fundet en gruppe af venner, der også bare er sig selv og har plads til mig. Det er en lettelse. Med dem er der plads til både at danse og skrige og være stille og reflekteret. Jeg har mange lag i min personlighed og har levet et meget langt liv i et kort liv. Jeg har tidligt fundet ud af, hvor hurtigt livet går, så hvorfor skulle jeg bruge energi på, at folk kan lide mig. Det er ikke det, det handler om.”

Sin seneste kollektion

“Min første kærlighed var fra Jamaica, så da jeg skulle i gang med min AW18-kollektion, der blev præsenteret under Copenhagen Fashion Week i begyndelsen af året, var jeg inspireret til at lave en kollektion, der viste de nye begyndelser og den nye kærlighed, der er i mit liv. Jeg designer tøj, som jeg gerne selv vil have hængende i skabet, derfor er det vigtigt for mig, at tøjet afspejler mig, og at jeg har mig selv med hele vejen. Kollektionen er karakteriseret af dybe farvenuancer og sexy statements. Stemningen er sexet med et strejf af elegance, der tager dig tilbage til tiden med Beverly Hills 90210 og Destiny’s Child.

Mine favoritter i kollektionen er det sorte jumpsuit med rastafariglimmerbånd ned ad siderne, tracksuitet med rastafarvede striber, regnfrakken i camouflagemønstret plastik og den sorte mesh-glimmerkjole. Mit tøj er designet til at kunne bruges i forskellige anledninger, og jeg kan godt lide idéen om, at jeg kan starte min dag på kontoret i mit tracksuit og ende i det til en middag om aftenen.

Da vi skulle vise kollektionen til modeugen, ville jeg gerne fortælle en historie, og jeg syntes, det var sjovt at iscenesætte præsentationen som et afterparty i et overdrevet miljø. Jeg brugte mine venner og veninder som modeller, så det virkede så realistisk som muligt, og de afspejlede så mange karakterer som muligt – og dermed forskellighederne i os alle.”