3 kvinder viser “den bedste udgave af dem selv” i ét outfit
Vi bad tre meget stilfulde kvinder tage en spejlselfie iført deres foretrukne outfit, som altid får dem til at føle sig godt tilpas
AfTrends forgår, stil består, men hvordan definerer man egentlig personlig stil?
Et billede siger som bekendt mere end tusind ord, og derfor har vi fået tre meget stilfulde kvinder til at tage et billede af dem selv, hvor de fremviser det outfit, som får dem til at føle sig som den bedste udgave af dem selv.

Josephine Bredsted
“Jeg føler, at dette outfit beskriver, hvad jeg ville tage på, hvis skulle klæde mig på og kun havde fem minutter til rådighed. Jeg er vild med farver og denne nederdel fra Baum und Pferdgarten har det smukkeste print.
Jeg elsker at bryde det feminine med noget mere afslappet og råt, derfor har jeg mikset nederdelen med en helt klassisk bomuldsundertrøje og cowboystøvler fra Won Hundred x Lædersmeden. Min guldsmykker er nærmest en integreret del af mig og jeg tager dem aldrig af.
Jeg føler mig så godt tilpas i netop dette look, da det udstråler en god og positiv energi, hvor man ikke behøver at tænke så meget over det.”

Freja Wewer
“Jeg synes, det her outfit beskriver min stil ret godt. Til hverdag prøver jeg at klæde mig så afslappet som muligt og jeg er en kæmpe sucker for joggingtøj. Jeg har også meget af det efterhånden, og jeg har en lille joggingtøjspusher på Østerbro ved Trianglen, hvor jeg stort set køber alle mine basisting.
Jeg har kombineret sættet med de slippers, som jeg selv har designet i samarbejde med Oh! by Kopenhagen Fur og H2O. Jeg er så glad for vores seneste kollektion, da den har et sporty look og ikke er for prangende. Jeg har også altid et par solbriller med på farten; Disse er fra et nyt dansk brand, der hedder Flatlist, som jeg allerede er blevet rigtigt glad for. Jeg er ikke en taske-pige, så jeg prøver altid at slippe afsted med at have ting i lommerne, og hvis den ikke går, har jeg en sort Prada-taske i nylon. Den bruger jeg hver dag, da den kan tåle stort set alt. Og så går jeg aldrig ud af døren uden mine Bose-høretelefoner eller min guldhalskæde fra Felice Dahl.”

Marie Jedig
“Komfort er altid vigtigt for mig, og outfittet her beskriver ret godt min personlige stil: Overallsne er vintage Calvin Klein og repræsenterer den (enormt store) del vintagetøj, som jeg har i min garderobe. Strikken er fra Gannis seneste kollektion og i sæsonens farve, lysegul, og den er både er klædelig og behagelig at have på. Tilsat komfortabelt fodtøj og en taske fra Chanel, der binder outfittet sammen.”
