Agnes Obel om jakkesæt og god lyd

Den danske sangerinde drager snart på Danmarksturne

Agens Obel fortæller ærligt om sin sceneskræk, det kreative samarbejde med kæresten Alex og om at turde miste kontrollen i denne måneds Costume. Den danske sangerinde tager hul på sin forårsturne i slutningen af april.Vi har stillet hende et par tillægspørgsmål om livet på landevejen, om at skulle spille i Operaen i København og om hendes sceneoutfit.

Hvad kan du godt lide ved at turnere? ”Jeg synes, det er vildt fedt. Det er spændende at se forskellige steder, og så rejser man jo med musik, så man møder andre mennesker, der er interesserede i musik. Det er meget intenst. Og så er tidsfornemmelsen helt anderledes, det er som om dagene er meget længere, så allerede, når man har været afsted på tur i to dage, har man det som om, man har været væk i en uge eller to. Det føles som om, man har oplevet så meget i de der dage, fordi de er så intense,” siger Agnes Obel

Du skal spille i Operaen i København den 22. og 23. april. Hvad tænker du om det? “Det er helt klart et stort sted at spille. Da jeg startede med at spille koncerter i Danmark, sagde min booker til mig, at det ville blive svært at få lov til. Det var svært og dyrt og stort, så jeg havde aldrig regnet med, at jeg kunne spille sådan et sted. Jeg tror det vigtigste for mig er lyden. Det er helt klart det, der afgør, hvilke steder jeg vælger at spille - om man kan få en god lyd der. Lyden skulle eftersigende være rigtig godt i Operaen, så det glæder jeg mig til.”

Hvad tager du på, når du skal spille? “For tiden prøver jeg at lade være med at spille så meget i kjoler, fordi jeg er blevet lidt træt af det der lidt klassiske, som bliver lidt overfortolket nogle gange: Vi bruger klassiske instrumenter, og hvis vi står på et klassisk spillested, bliver det for traditionelt, hvis jeg har kjole på. På det sidste har jeg prøvet at spille mere i jakkesæt, noget der et lidt mere androgynt. Jeg prøver altid at have noget på, jeg føler passer til ånden i musikken.”

Her spiller Agnes Obel 22. april Operaen, København

  1. april Operaen, København
  2. april, Værket, Randers
  3. april, Tivoli Friheden, Århus
  4. april, Tivoli Friheden, Århus
  5. april, Musikhuset, Esbjerg
  6. maj, Europahallen, Aalborg
  7. maj, Koncerthuset, Odense

Læs mere i Costume 144, der udkommer 13. marts.