Alicia Vikander om feminisme: “Det er ikke noget, man sætter spørgsmålstegn ved”
Få hele historien om den unge, funklende stjerne, der lige nu tager film- og modeverdenen med charmerende storm
Hun er her, der og alle vegne. Svenske Alicia Vikander er i den grad brudt igennem lydmuren som Hollywoods mest funklende, unge stjerne med Oscar-guld, anmelderroser ogkampagner for Louis Vuitton til følge. Her er historien om den svenske pige, der lige nu tager film- og modeverdenen med charmerende storm.
Kvindelige hovedroller
Alicia Vikander grundlagde i maj sit eget produktionsselskab, Vikarious – blot et år efter at den 27-årige skuespiller drønede ind på Hollywoods stjernehimmel. Selskabet skal blandt andet være med til at udviske uligheden mellem mænd og kvinder i filmbyen. Alicia er med egne ord blevet overrasket over, hvor stor forskel der stadig er på mandlige og kvindelige skuespillere i Hollywood, også selvom hun havde hørt om manglen på gode kvinderoller, allerede inden hun ankom til filmbyen.
“Under indspilningerne af filmen Tulip Fever indspillede jeg en scene med skuespillerinden Holliday Grainger, og det var en helt ny oplevelse; vi havde det virkelig skægt. Det var først bagefter, at det gik op for mig, at jeg lige havde lavet fem film i streg, men det var første gang, jeg havde en scene med en anden kvinde,” fortalte Alicia til avisen The Observer i december sidste år.
Selskabets første film er dramaet Euphoria, hvor Alicia og franske Eva Green spiller to stridende søstre på rejse igennem Europa. Den er instrueret af Lisa Langseth, som Alicia tidligere arbejdede sammen med på svenske Till det som är vackert og Hotell. Euphoria bliver dermed en film om kvinder med en kvinde bag kameraet, og står det til Alicia, skal flere lignende følge trop, måske endda med hende selv som instruktør.
“Der er ved at ske et skred i Hollywood, og jeg vil være en del af det. Det betyder virkelig noget, når Hunger Games og Insurgent for eksempel beviser, at kvindelige hovedroller kan sælge succesfulde blockbuster-film,” sagde Alicia i interviewet i The Observer, og skuespillerinden lægger ikke skjul på, at hun anser sig selv som feminist: “Det er en stor del af, hvem jeg er. I Sverige betyder feminisme lighed mellem kvinder og mænd. Det er ikke noget, man sætter spørgsmålstegn ved.”
Louis Vuitton og H&M
Men hvad er det hun kan, hende Alicia? Først og fremmest er skuespillerinden karakteriseret ved en naturlighed og et levende følelsesliv bag de udtryksfulde brune øjne, der synes at tale langt udover manuskriptets bundne replikker.
“Som skuespiller må man prøve at forstå sin karakters menneskelighed. Når hun gør ting, som publikum måske vil dømme hende hårdt på grund af, er det ens opgave at opbygge sympati for hende. Når hun fremstår så god, at man selv føler sig distanceret fra hende, må man lede efter små fejl. I sidste ende lykkes man, hvis man kan vise begge sider af karakteren,” forklarede Alicia til amerikansk Vogue sidste december.
Oplevelsen af, at Alicias karakterer altid rummer flere facetter, er med til at vække og fastholde publikums nysgerrighed, ligesom skuespillerindens bramfrie no bullshit-attitude i interviews får hende til at fremstå indtagende og nede på jorden – hun er naboens sjove datter, hvis ungdommelige lillepige-fremtoning ved første øjekast næsten bedrager hendes skønhed.
Sidstnævnte er dog ikke gået modeverdenen forbi, og sidste sommer blev svenskeren ansigt for Louis Vuitton, som selvfølgelig havde klædt skuespillerinden på, da hun i februar i år modtog sin første Oscar – for sin rolle i The Danish Girl – i en drøm af en gul prinsessekjole, der var som taget ud af Skønheden og Udyret.
“Alicia er uforudsigelig og tidløs. Hun virker på en og samme gang som om, hun kommer fra både fortiden og fremtiden,” fortalte Louis Vuittons chefdesigner Nicholas Ghesquière amerikansk Vogue i december sidste år, efter at den delikat-udseende skuespillerinde var kommet ræsende til en kampagneskydning på bagsædet af Michael Fassbenders motorcykel.
Ifølge Alicia selv var hun førhen en klassisk H&M-pige, som når bølgerne gik højt forkælede sig selv med et par nye Adidas-sneakers, og var en smule intimideret af modeverdenens glamour.
“Jeg er nok typisk svensk i min stil, i og med jeg generelt foretrækker smalle grå eller sorte jeans og en enkelt sweatshirt tilsat et par fede sko eller en lækker taske,” forklarede Alicia i en Youtube-video for Harper’s Bazaar i januar.
Siden hun blev iklædt sin første (lånte) Valentino-couturekjole på Cannes-filmfestivalen i 2012, er skuespillerinden dog blevet introduceret til en række af modebranchens mest profilerede mærker og deres chefdesignere, som har stået i kø for at klæde den smukke svensker på på den røde løber i alt fra Chanel til Givenchy – og altså nu Louis Vuitton.
Balletdrømmen, der brast
Kærligheden til skuespillet har Alicia ikke fra fremmede. Alicas mor, Maria Fahl Vikander, er en af Sveriges største teaterskuespillerinder, mens faderen, Svante Vikander, er psykiater. Forældrene blev skilt, da Alicia var bare et par måneder gammel, men hun har siden forklaret, at hendes opvækst faktisk gav hende det bedste fra to verdener: hendes mors fulde opmærksomhed, og fem livlige halvsøskende i farens nye familie.
Allerede som barn optrådte Alicia i teaterstykker og musicals i Gøteborgs opera, deriblandt The Sound of Music og Les Misérables, og som niårig vandt hun med sin fine sangstemme et afsnit af det svenske tv-program Småstjärnorna. Mest af alt ville Alicia dog gerne danse ballet efter at være blevet tryllebundet af en opførelse af Nøddeknækkeren, og samme år som hun deltog i Småstjärnorna begyndte hun på balletskole i Gøteborg. Her trænede hun de næste seks år, og da hun blev 15 gav hendes mor hende lov til at forfølge drømmen på Den Kongelige Svenske Balletskole i Stockholm, hvor hun arbejdede hårdt på at blive solodanser.
Desværre for den unge Alicia, men heldigt for Hollywood, ville fødderne imidlertid ikke helt som hende, og senere i teenageårene måtte hun se sig overhalet af danserinder, hvis mere ideelle turneringer på balletscenens gulv, Alicia ikke kunne følge. Hun havde da også oveni arbejdet på forskellige svenske tv-serier, og da en række skader satte et endeligt stop for dansekarrieren, besluttede Alicia sig for i stedet at satse på skuespillet. Den beslutning udmundede indledningsvis i lidt af en selvtillids-mavepuster, da hun fik afslag på skuespilskolen ikke færre end fem gange.
“Jeg søgte ind, fordi jeg ville have en rigtig skuespiluddannelse. Det er der, man får mulighed for at begå fejl og virkelig presse sig selv for at finde ud af, hvor ens grænser går. Men det er også et faktum, at man forsvinder fra arbejdsmarkedet, mens man går på skole, og jeg tror det havde været svært for mig at gøre karriere som jeg har, hvis jeg ikke havde fået chancen for at komme ud og vise mit ansigt,” fortalte Alicia til svenske SVT i januar i år.
Fra toværelses i London til Oscar-podiet i L.A.
I 2009 fik Alicia Vikander hovedrollen i gennembrudsfilmen Till det som är vackert, instrueret af Lisa Langseth – samme år nåede hun da også lige at søge ind på jurastudiet (og blev optaget). Rollen som den musikelskende, ustabile Katarina med en grum fortid sikrede Alicia Sveriges svar på en Oscar i 2011, Guldbagge-prisen for bedste skuespillerinde. På det tidspunkt boede hun i London, hvor hun delte en toværelses lejlighed med tre veninder i nærheden af Notting Hill. Den ene var dj’en Caroline Hjelt fra bandet Icona Pop, og mens Caroline vendte plader på det ene værelse, øvede Alicia replikker ved siden af i det andet. Den engelske hovedstad vandt skuespillerindens hjerte, og i dag har hun base i Nordlondon. Alicias karriere tog for alvor fart, da hun i 2012 spillede dronning Caroline Mathilde over for Mads Mikkelsens Struense i Nikolaj Arcels En kongelig affære (og med sit gode sprogøre tillærte sig dansk til rollen). Filmen blev nomineret til både Oscar og Golden Globe for bedste udenlandske film, og den amerikanske anerkendelse af såvel filmen som Alicias præstation åbenbarede en unik chance for svenskeren til at markedsføre sig selv i Hollywood.
2015 blev for alvor Alicias år. Seks film med svenskeren fik premiere i USA over 12 hektiske måneder, hvor hun gik fra semikendt, upcoming skuespillerinde til prisnomineret megastjerne. Hun spillede sine to mest prominente hovedroller til dato i de vidt forskellige film Ex Machina og The Danish Girl, som henholdsvis robotten Ava og virkelighedens danske malerinde Gerda Wegener, som var gift med den transkønnede Lily Elbe, spillet af Eddie Redmayne.
“Som skuespiller må man prøve at forstå sin karakters menneskelighed. Når hun gør ting, som publikum måske dømmer hende på, er det ens opgave at finde frem til en sympati for hende. Når hun fremstår så god, at man selv føler sig distanceret fra hende, må man lede efter små fejl. I sidste ende lykkes man, hvis man kan vise begge sider af karakteren,” forklarede Alicia til amerikansk Vogue sidste december.
The Danish Girl blev kritiseret for at være en lidt tandløs fortolkning af Lily Elbes vigtige historie, men Alicia blev rost til skyerne for sit stærke, nærmest altoverskyggende portræt af Gerda, som hun senere modtog en Oscar for bedste birolle for.
En overraskende Lara Croft
Alicias tilsyneladende utrættelige arbejdsomhed tillært igennem årene med hård dansedisciplin, har imponeret både instruktører og medspillere, og især Eddie Redmayne beundrende svenskerens gå på mod da de indspillede The Danish Girl:
“Hvis man fejler som danser, bliver man ved og ved, indtil man gør det rigtigt. Alicia er vokset op med den arbejdsmoral. Da vi begyndte på The Danish Girl kom hun direkte fra filmen The Man From U.C.L.E., og midt i indspilningerne skulle hun videre for at skyde Lyset i havet. Jeg sagde til hende, at hun burde holde noget ferie, men nej, hendes appetit var alt for stor,” fortalte skuespilleren til amerikansk Vogue.
Det ser heller ikke ud til, at Alicia har tænkt sig at sætte farten ned foreløbig – hun er blevet castet som den hårdtslående eventyrer Lara Croft i den kommende filmversion af det populære computerspil Tomb Raider. Det kan ligne et besynderligt sats, at en karakterskuespiller af Alicias kaliber kaster sig over en actionpræget computerspilsfilmatisering, når nu den genre plejer at få den samlede filmanmelderstand til at vende tommelfingrene nedad, hurtigere end man kan sige game over. Derudover har flere fans af spillet tillige luftet deres utilfredshed over, at spinkle Alica skal overtage Croft-rollen fra barmfagre Angelina Jolie, som agerede heltinden i to film i 00’erne. Men at dømme efter, hvordan Alicia indtil nu har valgt sine roller – kombineret med hendes interesse for at fremme kvinders position i den mandsdominerede filmverden – kan computerspillere og film-feinschmeckere formentlig se frem til lidt af en overraskelse, når Tomb Raider får premiere i 2018: Efter al sandsynlighed bliver det med mindre pornolækkert eye candy til drengerøvene og en synligt feministisk dagsorden.
Alicia we salute you.
Artiklen er første gang bragt i Costume nummer 173.
