© Wenn

Alt, du skal vide om søskende

Kan man være storesøster i den ene uge og enebarn i den anden? Og er du som voksen stadig søskende med din papsøster, hvis jeres forældre bliver skilt? Få et overblik over, hvad søskende egentligt er og står for

31. juli 2019 af Olivia Nepper Winther

I dag er det ikke altid helt enkelt at svare på, hvor man er i rækken af en søskendeflok. For med den moderne families forskellige måder at indrette sig på er søskendekonstellationen under forandring, og man kan være storesøster i den ene uge og enebarn i den anden. Søskenderelationer er blevet sværere at definere, for er du som voksen stadig søskende med din papsøster, hvis jeres forældre bliver skilt? 

En hel, en halv og to af pap

Vi har hørt det før. Kernefamilien med en far, mor og parrets fælles biologiske børn er under forandring, og gennem de seneste 30 år har den traditionelle familiekonstellation fået følge af familier, hvor børnene vokser op sammen med halvsøskende eller papsøskende, fordi forældrene har skiftet et parforhold ud med et andet. Det har betydning for vores forståelse af begrebet ‘søskende’ i dag.

“Tidligere har man tænkt på søskende som en givet relation, men i takt med det voksende antal brudte familier er søskenderelationer langt mere bevægelige end statiske, og man kan ikke længere bruge den gængse term om, at familie er noget, vi har, og venner er noget, vi vælger. Søskenderelationen kræver nemlig rigtigt ofte et tilvalg, både som barn og som voksen,” fortæller Ida Wentzel Winther, der er lektor på Institut for Uddannelse og Pædagogik ved Aarhus Universitet og medforfatter til bogen Hvad er søskende? - praktiske og følsomme forbindelser.

© Wenn

Bogen er baseret på et stort forskningsprojekt, som omkring 100 børn har deltaget i, og den undersøger blandt andet nogle af de måder, søskendekonstellationer kan se ud på i dag.


“I projektet snakkede vi blandt andet med en pige, der ikke har nogen egentlige biologiske søskende, men alligevel har tretten søskende, fordi hendes skilte forældre begge er gået ud og ind af forhold, hvor de nye partnere også har haft børn, som hun har boet med,” forklarer Ida Wentzel Winther og peger netop på det at leve sammen som den helt store faktor for, hvem vi definerer som vores søskende.

“Dem, som vi omtaler som søskende, er oftest dem, vi har eller har haft en hverdag med. Man bliver ikke søskende alene af, at det står på ens dåbsattest, men af, at man børster tænder, spiser morgenmad og ser Netflix sammen. Når man lever sammen, er der naturligvis masser af konflikter, men der er også tid til at blive gode venner igen. Derfor oplever mange børn, at det er problematisk at have konflikter med de søskende, de kun bor med hver anden weekend,” forklarer hun.

Fascinationen af søskende

Bonus, plastik, halv, pap eller ekstra, betegnelserne er mange, og der kommer hele tiden flere til. Gennem sin forskning er Ida Wentzel Winther også stødt på benævnelser som hverdagssøskende, weekendbror eller bo-alene-barn, som en pige med en ældre, ikke hjemmeboende halvbror kalder sig selv. Ud over at være et forsøg på at definere relationen, så andre kan forstå den, viser betegnelserne også, at mange har et behov for at understrege, at deres ikke-helbiologiske søskendeforhold på ingen måde skal associeres til Askepots onde stedsøstre. Mange insisterer også på bare at sige ‘bror’ eller ‘søster’, lige meget om disse er halve eller bonus. Det forstår Ida Wentzel Winther godt:

“I snakken om hel- og halvsøskende ligger
 der stadig en implicit norm om, at ‘rigtige’
 søskende er dem, der deler begge forældre. Selvom der i dag findes et hav af søskendekonstellationer, spiller den romantiske forestilling om kernefamilien stadig ind, og en stor del af den forestilling går ud på, at søskende er noget helt specielt,” siger hun og uddyber, at det biologiske søskendeskab har noget ikonografisk over sig, hvor sammenligning er næsten uundgåelig.

“I søskendeflokken får mange en rolle. Man kan være den sjove, kloge, søde, artige eller vilde søster, men det er altid holdt oppe imod de andres roller. Når voksne søskende træffer vidt forskellige valg i deres liv, kan det skabe forbavselse, for mange har en forestilling om, at når man er søskende, kommer man fra den samme baggrund, men på de tre-fire år, som der ofte er mellem biologiske søskende, kan der ske mange forandringer i det fælles barndomshjem. Der kan være kommet sygdom ind i billedet, eller mor og far kan have fået en anden relation eller være flyttet fra by til land. På den måde er det ikke sikkert, at man vokser op i samme familie,” pointerer hun.

Og så er der også det der tilbagevendende spørgsmål om, hvem man er i søskendeflokken.

“Det er klart, at der er forskel på, om man i ens første leveår har fået forældrenes fulde opmærksomhed, eller om man som efternøler er vokset op med store søskende, der har sat dagsordenen i hjemmet. Men samtidig kan vi jo se, at tvillinger også kan have vidt forskellige karaktertræk, selvom de er født samtidigt. Derfor er tvillingeskabet omgærdet af mystik. De er på en måde symbolet på den evige diskussion om arv og miljø,” siger hun.

© Wenn

Brenda og Brandon, Mary Kate og Ashley, Marcus og Martinus – mens relationen mellem tvillinger – og biologiske søskende – dyrkes i medierne, kunsten og litteraturen, er det stadig forholdsvis sjældent, at der sættes fokus på andre typer søskenderelationer. Men det er på vej. Og med tv-programmer som Modern Family er der også kommet fokus på det faktum, at mange får børn, samtidig med at deres forældre går i gang med andet kuld.

“På den måde minder de moderne familiekonstellationer mere om familien for tohundrede år siden. Dengang fik en del mødre børn hen over måske tyve år og kunne derfor nemt være gravide samtidig med deres ældste døtre. Det er egentlig kun i en relativt kort historisk periode, at vi har opbygget forestillingen om, at søskende skal være helt tætte – både i alder og relation,” slår Ida Wentzel Winther fast.

Binder blodet os sammen?

Det kan virke både ganske nemt og ganske svært at svare på, hvad søskende er i dag. På den ene side er søskendeskab defineret af biologi, men på den anden side er søskenderelationer lige så komplekse som alle andre relationer. For uanset om man har hel-, halv- eller papsøskende, er det ikke sikkert, at man føler sig som søskende.

“Det er ikke altid genetikken, der definerer en relation, men der er den forskel, at man ved at dele blod også deler nogle livsbegivenheder, der fører en sammen, om man vil det eller ej,” forklarer Ida Wentzel Winther og peger på dødsfald som et af de steder, hvor det biologiske søskendeskab står ved sin magt.

“Måske har du delt mere af din hverdag og opvækst med din mors nye kones datter, end du har med din flere år ældre helbror, og derfor har det været helt naturligt, at din tætteste søskenderelation har været til din papsøster. Men ved din mors død bliver det pludselig aktuelt, hvem
 der deler blod med hvem,” forklarer hun og peger på DR-serien Arvingerne som et billede på, hvordan blod pludselig kommer forud for den faktiske relation.

I serien har den bortadopterede Sunshine aldrig kendt til og haft en relation til sine tre storesøskende, men de bliver nødt til at forholde sig til hende som en søster, da arvestridighederne melder sig.

“Sociale søskendeskaber, altså dem, der ikke er bundet sammen af blod, er lidt mere skrøbelige, fordi de ikke per automatik fastgøres af fælles familiebegivenheder. Jeg har eksempelvis snakket med en ung kvinde, der som barn havde boet sammen med sin papbror i ni år, men eftersom deres forældre var blevet skilt, var hun ikke inviteret med til brorens bryllup. På den måde er der i dag en anden risiko for at miste en søskenderelation,” siger hun og tilføjer, at der kan være mange faktorer, der afgør, hvorvidt søskenderelationer holder livet igennem.

For ud over at man har delt en hverdag sammen, kan der også ske ting i ens voksenliv, der ændrer forholdet til ens søskende. Og her har blod ikke meget at skulle have sagt.

“Man kan have haft den tætteste relation som børn, men som voksen får den ene måske en kæreste, den anden ikke kan lide. Eller man kan omvendt have haft en meget konfliktfuld relation som børn, men ende med selv at få børn samtidig, og pludselig ser man nogle helt andre kvaliteter ved relationen, fordi ens barn får en fætter eller kusine. Om de er hele, halve eller bonus, er søskenderelationer som sagt bevægelige, og ligesom med andre relationer kræver de en indsats for at fungere,” slår hun fast. 

Gør som 24.000 andre

Seneste

Måske er du interesseret i...