Amalie Roege Hove: “Jeg elsker den måde, kroppen forstyrrer mit tøj på”

Strik forvandles til et let, sensuelt og sofistikeret materiale hos det danske mærke A. Roege Hove, som siden etableringen i 2019 har skabt stor opmærksomhed i modebranchen. Designeren bag, Amalie Røge Hove, ser strik som en oplagt teknik til at skabe tøj til nutidens mennesker – og så håber hun, at endnu flere vil turde specialisere sig i et håndværk fremover.

Mie Christensen

— 31. januar 2022

Hvornår vidste du, at du ville være designer?
"Jeg har nok altid vidst det. Min mor er uddannet tekstildesigner og -formidler, så det er noget, jeg er vokset op med. Jeg elskede følelsen af, hvor kort der var fra idé til handling: Hvis jeg havde lyst til at sy et stykke tøj, kunne jeg bare sætte mig ind ved min mors symaskine og lave det med det samme. At det lige var tekstildesign, jeg skulle beskæftige mig med, kom først ind senere. I mit sabbatår stod jeg ved en skillevej og skulle vælge mellem at søge ind på Handelshøjskolen eller gå efter noget mere kreativt. For at finde mig selv, eller hvad man nu gør i sit sabbatår, tog jeg til London, hvor jeg tog kurser i alt fra drapering til digitalisering af designprocessen på designskolen Central Saint Martins. At være i et kreativt miljø, hvor alle var så passionerede omkring deres fag, påvirkede mig virkelig: Det var nok første gang i mit liv, at jeg var omgivet af så mange mennesker, som elskede det samme som jeg selv, og det gjorde det meget nemmere for mig at mærke efter, hvilken vej jeg havde lyst til at gå. Mens jeg var derovre, søgte jeg ind på Designskolen, og da jeg ikke kom ind, begyndte jeg på TEKO.”

I 2019 grundlagde du strikkemærket A. Roege Hoeve. Hvorfor er det lige netop strik, du har valgt som dit medie?
"På TEKO startede jeg på beklædningslinjen, men fandt efter en uge ud af, at det overhovedet ikke var noget for mig. Når jeg gik rundt på skolen, kunne jeg se, at der var nogle studerende, som arbejdede på nogle helt vilde maskiner, så jeg endte med at gå ned til studievejledningen og spørge: ‘Der sidder nogen i den her bygning og laver noget megafedt – hvad er det for en linje?’ Ugen efter flyttede jeg hen til tekstilformidlerlinjen, hvor jeg blev introduceret til væv, tryk, broderi og strik. Det giver jo god mening: Jeg er enormt draget af taktilitet og materialitet, og når jeg har syet tøj, har jeg altid valgt materialet før formen. Da jeg havde haft mit første strikkekursus på en af de store strikkemaskiner, som jeg havde set på skolen tidligere, var jeg fuldstændigt mindblown. Jeg tror, at der er noget med mit temperament og min måde at arbejde på, som stemmer sindssygt godt overens med det, en strikkemaskine kan. Det er sjældent, at jeg skitserer tøj, før jeg laver det: Jeg kan godt lide, at man kan gå direkte fra hjerne til maskine. Ret hurtigt fik jeg købt min egen strikkemaskine, og jeg fik fornemmelsen af, at jeg havde fundet mit medie.”

Du har tidligere fortalt, at dit tøj skal kunne passes af flere forskellige typer af mennesker. Hvorfor er det en vigtig værdi for dig?
"Det handler i virkeligheden om, at jeg elsker den måde, kroppen forstyrrer mit tøj på. Transformationen af mine styles fra bøjlen til kroppen er spændende – uanset hvilken krop der er tale om. Det er ikke kun kroppen, der skal definere tøjets æstetik, men i samspillet med den skaber det noget virkelig interessant. Jeg elsker, når folk tager vores tøj på og styler det på deres helt egen måde, og ofte eksperimenterer vi i studiet med, hvordan man kan bruge tøjet på nye måder: Hvad nu hvis man tager en trøje på omvendt eller bruger et par bukser som en sjælevarmer? Det synes jeg er virkelig relevant i dag, hvor man lige så godt kan designe til kvinder som til mænd og til alle mulige forskellige aldersgrupper og kropstyper. Der skal ikke være noget af vores tøj, som nogen ikke kan passe eller føler, at de ikke kan tage på.”

Du debuterede i sommer ved Copenhagen Fashion Week som ‘årets talent’ og har på få år skabt et velrenommeret mærke. Hvordan føles det?
"På en måde er det sindssygt grænseoverskridende. Det er jo fedt at sende et produkt ud og få god respons på det, men det er også vildt for mig at skulle invitere så mange mennesker med ind i designprocessen. Tidligere har jeg jo været vant til, at jeg ikke behøvede at involvere andre, for der designede jeg bare for mig selv. Men nu står jeg med et mærke, og det er alt, jeg nogensinde har drømt om, og så kan det godt være en lidt speciel følelse at sende noget ud i verden, når man ingen kontrol har over, hvordan det bliver modtaget. Det føles jo som en spejling af ens indre. Jeg prøver virkelig at sætte mig mere fri af det og sige til mig selv, at det nærmere er en spejling af mit håndværk. Selvfølgelig er jeg også sindssygt taknemmelig. Jeg har tidligere arbejdet i modebranchen og er bevidst om, at det virkelig er de få forundt at få succes. Det er svært at have forventninger, når man starter et nyt mærke, men man må jo tro på, at ens trang til at skabe er berettiget.”

Hvordan tror du, at fremtiden ser ud for modebranchen?
"Jeg er stor fortaler for, at man ikke skal være bange for at bygge et mærke op om én idé. I dag kan der være en kultur i modebranchen om, at mange mærker synes, at de skal lave ting inden for alle kategorier, og det prøver jeg virkelig at arbejde imod. Jeg tror på, at vi ville ende med nogle meget bedre produkter, hvis folk i stedet specialiserede sig mere indenfor et håndværk. Det er jo det fede ved at starte et nyt mærke: Det kan være svært at ændre på gamle vaner, men når man starter fra scratch, har man mulighed for at definere tingene på ny.”