Cecilie Haugaard: Sådan finder du den ting, der gør dig unik
I anledning af Max Factors nye kampagne har vi talt med den danske model, der deler hemmeligheden bag sit smukke hår og peger på et produkt, danske kvinder burde bruge mindre
AfMan skal ikke kunne se makeup – den skal bruges til at fremhæve det bedste ved dig.
Sådan lyder makeup-mottoet fra Cecilie Haugaard, der er ambassadør for anden runde af Max Factors'My Factor'-kampagne.
I anledning af kampagnen har vi taget en snak med Cecilie om den 'factor', der gør hende unik, hendes simple makeuprutine og hemmeligheden bag hendes smukke hår.

HVORFOR SAGDE DU JA TIL SAMARBEJDET MED MAX FACTOR?
“Mest af alt, fordi jeg virkelig følte, at jeg kunne identificere mig med det budskab, Max Factor gerne vil have ud, My Factor. At et brand, der producerer makeup, som i manges øjne er til for at dække mørke rande under øjnene, urenheder og lignede, vælger at hylde den individuelle skønhed med fokus på at fremhæve vores unikke karakteristika, fregner, øjne og mund, ved hjælp af makeup – dét synes jeg er beundringsværdigt.”

KAMPAGNEN #MYFACTOR HYLDER INDIVIDUEL SKØNHED – OG DU HAR VALGT DINE ØJNE SOM DIN ‘FACTOR’. HVORDAN KAN DET VÆRE?
“Som barn kunne jeg aldrig definere min øjenfarve, så jeg kaldte dem bare ’grums med en orange plet’. Jeg synes ikke, det var særligt flatterende, men det er gået op for mig, at det er unikt på sin egen måde og det er med til at identificere mig. De fortæller mine omgivelser, hvordan jeg har det, og hvis jeg tror på dem, stråler de ekstra meget.”

MANGE KVINDER ER FORMENTLIG I TVIVL OM, HVAD DERES ‘**FACOR**’ ER. HAR DU ET GODT RÅD TIL, HVORDAN DE FINDER DET, DER GØR DEM SMUKKE OG UNIKKE?
“Nu bruger vi kvinder jo ofte størstedelen af vores tid sammen med andre og ikke foran spejlet. Så jeg synes, det er en god idé at spørge ens nærmeste, der har brugt utallige timer på at kigge på én, hvad de finder unikt ved ens ansigt. Det er det karakter, der stikker ud, og som folk ikke glemmer efter at have set dig. Det er dit venstre øjne, fordi det har en smuk orange plet midt i det grønne, dine læber, fordi de er voluminøse og lige til at kysse, eller måske dine kinder, fordi de altid er lidt rødlige af natur, hvilket får dig til at se sund, frisk og glad ud hele dagen lang. Det er disse misundelsesværdige ansigtstræk, som er så vigtige at fremhæve og lade stå frem som en naturlig del af ens ansigt.”
HVORDAN FORLØBER DIN DAGLIGE SKØNHEDSRUTINE?
“Om morgen vasker jeg altid med ansigt med vand og en face cleancer. Bagefter renser jeg med en tonic, putter serum på, så lidt øjencreme og så en dagcreme. Hvis jeg skal på job, er det alt, for så er der en makeupartist, der tager sig af resten. Hvis jeg ikke skal på job, men bare skal ud af døren, lægger jeg lidt concealer under øjnene, lidt highligther på kindbenene, en smule mascara og så en lipbalm på læberne. That’s about it.”
HVILKET MAKEUPPRODUKT KAN DU IKKE LEVE UDEN?
“Læbepomade. Jeg har det bare bedst, når mine læber er bløde og godt fugtet. Jeg bruger Lipfinity top coat fra Max Factor på læberne, samt på mine kindben som highlighter, da det fremhæver mine fregner og får min hud til at stråle og så frisk ud.”

HVILKET PRODUKT KUNNE DU GODT UNDVÆRE?
“Foundation og pudder. Det bruger jeg så godt som aldrig.”
ER DER NOGET MAKEUP, DU SYNES DANSKE KVINDER KUNNE SKUE OP ELLER NED FOR BRUGEN AF?
“Jeg synes, det klæder alle med en fugtig, plejet hud, som ikke er tildækket med en tung foundation. Mit makeup-motto har altid været: ’Man skal ikke kunne se makeuppen – den skal bare fremhæve’. Derfor skal man ikke bruge så meget, at mændene opdager det.”
DU HAR ET MISUNDELSESVÆRDIGT HÅR. HVAD ER DIN HEMMELIGHED?
“Har jeg? Tak! Jeg tror, hemmeligheden er, at jeg ikke har gjort noget ved det, nogensinde. Jeg har aldrig farvet det, jeg har ikke glattet eller lavet krøllet det dagligt, og føntørrer det sjældent. De kloge hoveder har nemlig fortalt mig, at jo mindre varmebehandling, desto bedre. Jeg har da 100 procent overvejet at gøre et eller andet ved det mange gange, give det lidt farve eller noget, men tanken om, at det forbliver naturligt, har tiltalt mig mere.
Til gengæld giver jeg det en god kur to-tre gange om ugen, lidt olie i spidserne en gang imellem og så sørger jeg for at få det klippet minimum hver tredje måned.”
