Cecilie Lassen: “Hun har en fandenivoldskhed, som virkelig er klædelig hos kvinder”

“Jeg er vokset op i balletverdenen, hvor det er vigtigt, at alle er ens, feminine og strømlinede, og hvor knolden altid skal sidde på den samme måde. Vi skulle have det samme tøj på, måtte ikke blive solbrune og ikke skille os ud. Det er nok derfor, at jeg altid falder for dem, der er anderledes, anarkistiske og modige. Det, der for mig er smukkest ved kvinder, er, når de ikke falder under en bestemt kategori eller er arketypiske og ikke prøver at være behagesyge,” siger Cecilie Lassen, der som barn ofte fik reprimander på balletskolen, fordi hun klædte sig anderledes og farvede sit hår i alverdens farver.

Det er også derfor, at kunstneren Anika Lori for Cecilie er indbegrebet af skønhed.

“Hun virker, som om hun har en fandenivoldskhed og en vildskab, som virkelig er klædelig hos kvinder, og så emmer kreativiteten ud af hende – i den måde, hun går klædt på, og også i hendes blik. Hun er intens, hun tør være nærværende både i forhold til sig selv og over for dem omkring hende, og så virker hun ikke, som om hun går på kompromis med, hvem hun er, for at please andre.”

Første gang, Cecilie Lassen lagde mærke til Anika Lori, var i starten af 00’erne, da de begge var en del af tapetet på den hedengangne Klub Kat. Hun lagde i første omgang mærke til hendes udseende, og derefter hendes udstråling og personlighed. De blev ikke nære veninder, men der var en fælles nysgerrighed og en kreds af fælles venner, som gjorde, at de to kvinder svævede ind og ud af hinandens liv.

“Jeg kan huske, at jeg tænkte, at hvis jeg kunne få lov til at bytte ansigt med én kvinde i verden, så skulle det være Anika. Fordi hun har det der ansigt med de der overdrevent smukke træk – store, isblå øjne, fantastiske kindben og læber og den vildeste profil. Hun kan gøgle, gakke og skeje totalt ud, og selvom hun ikke er klassisk modellækker, er hun altid den smukkeste kvinde i rummet, hvis du spørger mig. Hendes træk er fuldstændigt tidløse.

Hvis nu året havde været 1850, ville hun helt sikkert havde været en sagnomspunden muse i Kongens København, som inspirerede lokale poeter og kunstmalere, og hvis det var 1570, ville hun nok være blevet brændt på bålet som forførerisk heks, fordi både mænd og kvinder mærkede begær i hendes selskab. Og i dag er hun selvfølgelig en uforglemmelig, dygtig kunstnerinde og ægte girlpower.”

I dag har de to kvinder en stående middagsaftale, der blev udskudt af Cecilies graviditet og barsel, og en gensidig respekt, der bunder i meget mere end det visuelle.

“Det er ikke kun hendes ansigtstræk, det er i den grad også personligheden inde bagved. Jeg kan tabe pusten af at se hende i øjnene, og jeg er ellers ikke sådan at hyle ud af den. Men selvom Anika har så uforglemmelige træk, ville det være en helt anden sag, hvis hun var støvsuget for sin personlighed. Hun er lige så udtryksfuld, som hendes kunst er, og hendes energi er som et epicenter af fantasi og kærlighed, som virkelig er dragende. Jeg kender hende egentlig ikke så godt endnu, men hendes udstråling gør, at jeg selv føler mig både smuk og stærk i hendes nærvær, og hun giver mig følelsen af, at vi måske egentlig kender hinanden bedre, end vi tror,” siger Cecilie.

Anika om Cecilies valg

“Jeg blev enormt smigret og glad omend en smule paf over, at Cecilie pegede på mig, men jeg er mindre chokeret over, at hun valgte mig, end jeg ville have været med mange andre – kvinder, som er ret kompromisløse, kan måske godt virke intimiderende nogle gange, men heldigvis ikke på alle. Cecilie er selv en brølende én af slagsen, og der skal mere til at skræmme sådan nogle som os. Jeg er helt klart også selv mere fascineret end skræmt af de vilde væsener derude. Og det med, at jeg ville være blevet brændt på bålet, er nok spot on,” siger Anika Lori.

ALT DET, DU IKKE MÅ GÅ GLIP AF