Cecilie Lassen og 8 andre kvinder om deres generation

Modige, stærke og tvivlende. Vi har bedt en række seje kvinder om at karakterisere deres generation – for der er alligevel noget, der skiller Generation X fra Y og millennials

© Instagram / @cecilielassen

Vi har taget en snak med ni seje kvinder, som fortæller om noget af det, de mener kendetegner deres generation.

Tilde Bang Hansen, 29 år, radiovært

“I min generation er vi vokset op med fortællingen om alle de muligheder, vi har. Jeg tror, det har gjort os rastløse og konstant i tvivl om, om vi har valgt rigtigt.”

Hella Joof, 55 år, forfatter, skuespiller og filminstruktør

“Jeg synes faktisk, at kvinder i halvtredserne er ret seje. Der er stadig en rest af noget gammel rødstrømpe i os, og vi er ikke hoppet med på krænkelsesvognen. Vi har prøvet lidt af hvert: Patriarkatets klamme hånd, kvinde er kvinde værst, forsøgt os med og uden bh’er, og vi har set til, mens drengene overhalede os, fordi vi stod og trak maven ind og bukkede øjenvipperne. Men så tog fanden ved os, og vi kridtede skoene, og så løb vi hurtigere og længere end de fleste mænd.

Vi har haft hovedansvaret for børnene, samtidig med, at vi har kørt vores karrierer. Jeg synes, at vi skal have en meget lang klapsalve. Og så står vi klar med gode råd og en krammer, når de yngre generationer farer vild, fordi de tror, at kønnene er ens. Det er de ikke. De er skrupforskellige. Heldigvis.”

Gun-Britt, 68 år, frisør

“Min generation er delt op i to: Den mere moderne type kvinde, der stadig er på eller lige har forladt arbejdsmarkedet, og så dem, der har sat sig hen for at blive gamle. I dag er der også mange på min alder, der bliver skilt – og det er kvinderne, der går. Jeg oplever også, at der er mange singlekvinder i min alder, der rejser alene. Generelt er det blevet sværere at bestemme folks alder, i høj grad fordi vi er aktive på arbejdsmarkedet. Selv føler jeg mig meget med i det, der sker omkring mig og i verden, fordi jeg holder mig aktiv og arbejder.

Kvinder på min alder gør mere for at holde sig selv ved lige og træner, så de kan holde sammen på skelettet og holde sig sunde og glade længere. Min egen mormor døde, da hun var 50 år gammel. Jeg husker hende som oldgammel, fordi hun var stoppet med at gøre noget ud af sig selv og bare lod stå til. I dag er der nærmest ingen, der bare lader stå til. Vi klæder os, som vi har lyst, og ligger ikke under for at skulle være sexobjekter, men gør i stedet som vi vil.”

Karla Gjesing, 11 år, skoleelev i 5. klasse

“Venner og veninder betyder alt i min alder, og vi går op i mode, tøj, musik, Instagram og Musical.ly. Jeg kan bedst lide at hænge ud med mine venner, fordi jeg kan snakke om alt med dem, og min dag bliver altid 100 procent bedre, hvis jeg har været sammen med dem. Jeg synes, det er vigtigt at være sig selv og tænke på andre før sig selv.”

Ida Wohlert, 40 år, TV-vært

“Mange af os er vokset op uden de helt store bekymringer, og da vi kom ud på arbejdsmarkedet, var der næsten frit valg på alle hylder – vi var ventet, og man havde brug for os. Den start på livet har givet en selvtillid og et selvværd, der ikke kan købes for penge. Til gengæld tror vi, at vi kan få det hele – og nå det hele. Det kan vi ikke. Det er vi langsomt ved at forstå. Heldigvis.”

Caroline Sillesen, 26 år, kunstner og smykkedesigner

“Kvinderne i min generation kan meget i en meget ung alder. Vi har viljen til at gå egne veje og ikke være bange for at fejle. Vi har 90’ernes naivitet og optimisme blandet med en fandenivoldskhed og højt tempo. Vi er den første generation, der har fået den digitale verden ind med modermælken, vi var teenagere i de sociale mediers opblomstring og er vant til at trykke ctrl+alt+delete og søge på Google. Vi er gode til at sortere i viden, men kan meget lidt på rygraden.

Samtidig har vi været unge i en krisetid og oplevet den ældre generations materielle glansbillede krakelere foran os, og det har gjort os mere åndelige og idealistiske. Min generation af kvinder er blufærdige – der er alt for langt mellem de topløse damer på stranden. Vi spejler os for meget i hinandens fysik i stedet for at tage hinanden i hånden og hoppe barbrystede i vandet. Det er egentlig en paradoksal kontrast, at vi både er frembrusende og blufærdige.”

Lotte Freddie, 83 år, modeskribent

“I min generation fortsætter vi med at leve, som vi altid har gjort. Vi er aktive og interesserer os for verden omkring os og er engagerede både socialt og i samfundet. Når jeg ser på mig selv og mine veninder, har vi altid travlt. Der er ingen, der bare slapper af og passer børnebørn. Der er ikke noget, der hedder at blive gammel her. Jeg synes generelt, at danskerne er smaskforkælede. Vi er raskere end nogensinde før, og så længe man er det, synes jeg, at man har pligt til at bestille noget. Samfundet har simpelthen brug for, at alle, der kan arbejde, gør det.

Jeg ved godt, at jeg er så heldig at have et morsomt og kreativt arbejde, som jeg er god til. Men hvis jeg ikke kunne det, jeg kan, så ville jeg lave noget andet – jeg kan slet ikke forestille mig ikke at være i gang. Jeg er meget begejstret for traditioner og mener, at det er vanvittigt vigtigt at holde fast i dem – og det tror jeg, min generation er lidt bedre til end de senere. De unge skal blive bedre til at skabe deres egne traditioner og holde fast i dem, der er.”

Stine Goya, 39 år, designer

“Kvinder, der lever i vores del af verden, er en heldig generation af kvinder. Det giver sig selv, at der er kolossalt store forskelle på dit liv, afhængigt af hvor du er vokset op og befinder dig, og det skal man virkelig huske. Jeg oplever, at der er kommet et langt mere nuanceret syn på feminisme og en større erkendelse af værdien i en stærkere repræsentation af det, som kvinder kan bidrage med i alle dele af livet.

Men det betyder også, at jeg – og mange andre kvinder i min generation – må bruge kræfter på at finde os selv som mødre, kærester og professionelle i dette mere åbne landskab af muligheder, forventninger og krav. Jeg elsker det, men jeg kan godt blive forpustet indimellem.”

Cecilie Lassen, 36 år, TV-vært

“Vi er nok den sidste generation, som havde vores teen-år uden mobiltelefon. Når man skulle mødes et sted, og den anden var forsinket, havde man bare at blive stående og vente dér, hvor man havde aftalt ... eller finde en mønttelefon. Kæft, jeg har ringet meget fra mønttelefonerne på Gammeltorv/Nytorv!”

ALT DET, DU IKKE MÅ GÅ GLIP AF